Politikere: Forbyd kønsopdelte forældremøder

Københavns Kommune skal sætte en stopper for kønsopdelte forældremøder. Sådan lyder det fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus. De tre partier fremsætter nu et forslag om, at der skal udarbejdes et regelsæt, de københavnske folkeskoler skal holde sig til, når de planlægger forældremøder og forældresammenkomster i skolen.

Dansk Folkeparti vil helt forbyde, at fædre og mødre holder møder eller sammenkomster hver for sig, mens De konservative kun vil give lov i enkelte tilfælde:

- Det handler om at skabe klarhed efter der er skabt uklarhed om, hvornår man må kønsopdele. Og som kommunalbestyrelse har vi helt klart et ansvar for, at folkeskolen bliver kørt på et værdigrundlag, vi kan stå inde for, siger De Konservatives repræsentant i børne- og ungdomsudvalget, Rasmus Jarlov (K)

Forslaget kommer små to uger efter, at et møde kun for mødre på Holbergskolen i København i starten af februar gav anledning til en ophedet debat om ligestilling og religion. På Holbergskolen var tanken, at flere mødre med anden etnisk baggrund ville deltage mere aktivt i debatten om deres børn, hvis deres mænd ikke var til stede. Det er den slags kønsopdeling, de borgerlige partier gerne vil sætte en stopper for, siger Ramus Jarlov (K).

Forslaget møder kritik fra flere andre partier.

- Det nærmer sig noget, der er lidt hysterisk, lyder det fra borgmesteren på området, Anne Vang (S). Sammen med SF og De Radikale, vil Socialdemokraterne lade skolerne om at vurdere hvilke slags forældresammenkomster, de vil afholde.

Københavns Lærerforening savner ikke kommunale retningslinjer på området:

- Jeg ved ikke, om man kan få solstik på denne her årstid, men de må altså være gået helt fra snøvsen. Det er et ualmindeligt tåbeligt forslag, lyder det fra formand Jan Trojaborg.

Medlemsforlaget fra de tre partier vil blive drøftet på et møde i børne- og ungdomsudvalget på onsdag.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere