Det kan være svært at vide, hvor man skal sætte krydset på stemmesedlen. Særligt når det handler om valget til regionsrådet i Region Hovedstaden. For hvor mange kan med hånden på hjertet, nævne navnet på mere end 10 regionsrådspolitikere?
Der skal være nogle, som har hånden på kogepladen rent politisk og som kan påvirkes. Hvis det var anonyme embedsmænd inde i et ministerium, der sad og traf beslutningerne om det danske sundhedsvæsen, så ville det være helt umuligt for os borgere at påvirke systemet.
De fleste medier, politikere og eksperter er mere interesseret i det forstående kommunalvalg, som jo afholdes samme dag som regionrådsvalget. Nemlig den 16. november.
Men hvad skyldes den manglende interesse? Og hvorfor er det egentlig vigtigt at stemme til regionrådsvalget?
Vi har spurgt én af de eneste eksperter i landet, som virkelig har styr på den regionale økonomi og politik, sundhedsøkonom Jakob Kjellbjerg.
De fleste af pengene er bundet
Ifølge Jakob Kjellberg, har regionerne ansvaret for et af de allervigtigste velfærdsområder. Sundhedsområdet med blandt andet hospitalerne og de praktiserende læger i porteføljen. Derfor spiller regionerne en væsentlig rolle i vores samfund.- Det er klart, at vi kan ikke bare nøjes med at have det kommunale område. Det er for småt til at drive de specialiserede ydelser, som et sundhedsvæsen kræver. Der skal man op at have noget større, siger VIVE's sundhedsøkonom Jakob Kjellberg til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Og så kunne man måske sige, at en stor statslig region var sagen. Men det bliver for stort og borgerfjernt. Så det mest optimale er en eller anden mellemform. Og dem har man så valgt at kalde regionerne.
Enten nedlægger man regionerne eller også tilfører man flere opgaver. Lige nu er der simpelthen for mange politikere til for lidt arbejde
Regionerne kan ikke selv indkræve skatter, som staten og kommunerne kan. Derfor bliver regionerne finansieret af et årligt bloktilskud fra staten.
I 2022 vil Region Hovedstaden have et samlet budget på 42 milliarder og 132 millioner kroner. I den seneste økonomiaftale har Region Hovedstaden fået tilført ekstra midler til sundhedsområdet på 373 millioner kroner.
Ekstrabeløbet dækker kun lige stigningen i driftsudgifterne på f.eks. stigende medicinforbrug. Ekstrabeløbet sikrer, at der ikke vil ske store besparelser på sundhedsområdet.
Til gengæld betyder det også, at der i næste års budget kun er afsat 50 millioner kroner til den såkaldte politiske prioriteringspulje. Altså den pulje som regionsrådspolitikerne kan udvikle ny politik for.
Når det kommer til stykket, så er der i praksis ikke mange penge at flytte rundt på. Så regionernes økonomi er i princippet frit, men i praksis ret bundet
Og netop det begrænsede økonomiske råderum betyder, at regionrådspolitikerne tit bliver betragtet som administratorer, der bare udmønter penge, som allerede er fordelt i forvejen.
- I princippet er bloktilskuddet frit anvendeligt for regionerne, så længe at det er inden for sundhedsområdet. Men i virkelighedens verden er det noget mere kompliceret, fordi man har en række sygehuse, man har nogle ventetidsgarantier, og man har nogle kliniske retningslinjer, som skal overholdes. Så når det kommer til stykket, så er der i praksis ikke mange penge at flytte rundt på. Så regionernes økonomi er i princippet frit, men i praksis ret bundet, fastslår Jakob Kjellberg.
Politikere eller embedsmænd?
Men hvorfor så ikke bare udskifte de 41 regionrådspolitikere i Region Hovedstaden med bureaukratiske embedsmænd, som så sørger for at pengene bliver fordelt?Men her spiller politikerne en vigtig demokratisk rolle, mener Jakob Kjellberg.
- Regionrådspolitikerne foretager jo nogle vigtige prioriteringer. De foretager jo blandt andet valg om, hvor sygehusene skal ligge og hvilke enheder, som skal spares væk. Og der synes jeg et eller andet sted, at det er rimeligt, at på et centralt politikområde som sundhed, at borgerne kan gøre nogle politikere ansvarlige for tingene, siger han.
Det synspunkt bakkes op af SF's spidskandidat til regionsrådsvalget i Hovedstaden, Peter Westermann.
- Regionerne er vigtige. Det er super vigtigt, at det er sådan nogle som mig eller andre politikere, som borgerne kan gå til og sige: Hvorfor har I truffet den beslutning, eller er I opmærksomme på denne her problemstilling?
- Der skal være nogle, som har hånden på kogepladen rent politisk og som kan påvirkes. Hvis det var anonyme embedsmænd inde i et ministerium, der sad og traf beslutningerne om det danske sundhedsvæsen, så ville det være helt umuligt for os borgere at påvirke systemet, siger Peter Westermann til TV 2 Lorry.
De konservatives spidskandidat, Christoffer Buster Reinhardt, er enig i, at de som politikere træffer vigtige prioriteringsbeslutninger på sundhedsområdet. Men han mener ikke, at regionerne har nok ansvarsområder under sig, til at forsvare at have 41 politikere siddende i hvert af de fem regionsråd.
- Så enten nedlægger man regionerne eller også tilfører man flere opgaver. Lige nu er der simpelthen for mange politikere til for lidt arbejde. Det fungerer jo sådan, at hvis politikere ikke har noget at lave, så finder politikere noget at lave og bebyrde embedsværket med, for at få tiden til at gå. Og det synes jeg jo ikke er den bedste måde at bruge skatteborgernes penge på, siger Christoffer Buster Reinhardt.
Men det forslag støttes ikke af Region Hovedstadens socialdemokratiske formand, Lars Gaardhøj.
- Hvis Christoffer Buster Reinhardt gerne vil være arbejdsløs, så kan vælgerne jo sørge for det, kan man sige med et glimt i øjet. Men man skal tænke på, at det er mennesker, som er politikere i deres fritid. Og der er masser af kompliceret læsestof. Og man skal huske på, at vi politikere bærer på et kæmpestort ansvar. For vores beslutninger handler om din og min sundhed og i yderste konsekvens om liv eller død, siger Lars Gaardhøj til TV 2 Lorry.
Hvem skal man stemme på?
Lige nu diskuterer regionrådspolitikerne, hvordan man kan nedbringe ventelisterne på hospitalerne. Her er det typisk de blå partier, som ønsker at flytte flere patienter over på de private hospitaler, mens de røde partier er mere påholdende med at hente hjælp i det private. De vil hellere fastholde et mere centralt offentligt sundhedssystem, som sikrer at de gode medarbejdere ikke flygter til det private.kig mere på den enkelte kandidat end på hvilket parti kandidaten tilhører. Og find den kandidat, som du mener, vil være dygtig til at sidde i regionsrådet og træffe de rigtig beslutninger ud fra dit perspektiv
Så i spørgsmålet om ventelister, er der klare partipolitiske skel. Men ellers spiller det partipolitiske ikke den helt store rolle i regionalpolitik, mener sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.
- Langt hen ad vejen er dansk sundhedspolitik, særligt på regionalt niveau, præget af konsensus. Og det er meget svært at finde de her traditionelle partiideologiske skel. Så på den måde bliver det i højere grad personer, som man tror på er dygtige til at lede driften, som man skal gå efter at stemme på til regionrådsvalget.
Og den indstilling til regionrådsvalget deles af chefredaktør Arne Ullum. Han oprettede i 2017 netmediet NB-Økonomi, der skriver om økonomi og politik i den offentlige sektor.
- Regionrådsvalget er meget vigtigt. Der er måske nogen, som synes, at det at administrere er lidt nedværdigende. Men i virkeligheden handler det at kunne administrere, om hvor effektivt man kan tilrettelægge et sundhedsvæsen i en region. Hvis du gør det ineffektivt, så betyder det dårligere service for borgerne, siger Arne Ullum, som altid har en klar strategi, når han skal stemme til regionrådsvalget.
- Når jeg går i stemmeboksen, så ser jeg ikke på hvilke politikere som lover mest. Fordi det er ikke det som er afgørende. Det er afgørende hvem som kan drive sundhedsvæsenet bedst og mest effektivt. For man skal huske, at både i regional og kommunal politik, der betyder dygtigheden, af de kandidater man vælger, rigtig meget.
- Så kig mere på den enkelte kandidat end på hvilket parti kandidaten tilhører. Og find den kandidat, som du mener, vil være dygtig til at sidde i regionsrådet og træffe de rigtig beslutninger ud fra dit perspektiv. Det kræver, at man sætter sig ind i tingene. Men det kræver det jo, hvis man er vælger i et demokrati, fastslår Arne Ullum.
_
_
