Politiforbundet: Penge kan ikke erstatte fritid

Politiforbundet er ikke begejstret for, at rigspolitiet giver politibetjente med overarbejde mulighed for at få udbetalt løn for de ekstra timer.

Penge kan ikke erstatte fritid.

Det mener Politiforbundet, som reagerer på, at Rigspolitiet har besluttet at komme en stor afspadseringspukkel til livs ved at give politibetjente mulighed for at få udbetalt overarbejde.

- Set med vores øjne er det helt urimeligt, at man ikke kan sikre, at folk får den tid sammen med familien, som de skal have. Vi slås jo alvorligt med balancen mellem familieliv og arbejdsliv, siger næstformand i Politiforbundet Claus Hartmann til Ritzau.

quote Set med vores øjne er det helt urimeligt, at man ikke kan sikre, at folk får den tid sammen med familien, som de skal have.

Claus Hartmann, Næstformand, Politiforbundet.

Med Rigspolititiets beslutning om at udbetale løn for ekstra arbejdstijmer er det op til den enkelte betjent, om han eller hun vil have udbetalt overarbejde.

Pengene til udbetaling tages fra politiets budget for i år, og netop derfor har Politiforbundet også en "forholdsvis afdæmpet" holdning til beslutningen.

Det vigtigste er, at udbetalingen af overarbejde foregår efter frivillighedens principper, pointerer Claus Hartmann.

- Nogle synes, at det er glimrende at få gjort op med noget af det, som de har stående og få et økonomisk tilskud, mens andre holder stædigt fast i, at den tid, de har lagt, skal modregnes af frihed i den anden ende, siger han til Ritzau og tilføjer:

- Så længe man kan ramme det sådan, at flest muligt bliver tilfredse, så er det fint med os.

Årsagagen til de mange overarbejdstimer skyldes bandesituationen, terrortruslen og flygtningestrømme, som alle  har været medvirkende til, at den samlede afspadseringskonto - fraregnet de såkaldte normtimer - udgjorde 525.000 timer med udgangen af september.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik