Politiforbundet om sagsbehandlinger: Der sker brutale prioriteringer

Politiet må hver dag foretage hårde og brutale prioriteringer i sagsbehandlinger, mener Politiforbundets formand. Det rammer både borgernes følelse af retsikkerhed og politifolkenes trivsel.

Ifølge formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, er lange behandlingstider for voldssager desværre ikke noget nyt fænomen. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

- Det er desværre helt normalt.

Sådan siger formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, da TV 2 Lorry spørger ham om en sagsbehandlingstid på over ni måneder er overraskende lang tid. 

Københavns Politi offentliggjorde tirsdag den 11. februar overvågningsbilleder af to formodede gerningsmænd, der havde overfaldet en gruppe mænd med glasflasker. Dagen efter offentliggørelsen blev gerningsmændene anholdt. Men selve forbrydelsen de begik skete næsten ti måneder forinden - den 27. april 2019

Der sker alt alt alt for hårde og brutale prioriteringer hver eneste dag.

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet

Næsten ti måneders sagsbehandlingstid virker længe, men ifølge Claus Oxfeldt må politiet ofte foretage hårde prioriteringer i deres sagsbehandling.

- Der sker alt alt alt for hårde og brutale prioriteringer hver eneste dag. Sager venter for længe og bliver nogle gange lagt helt til side. Og det er sager, som kunne og skulle være blevet opklaret. Det er sådan, virkeligheden er, og det er uhyggeligt, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Det vi kunne løfte i går, kan vi måske ikke løfte i dag. Hvis der ikke sker noget forholdsvist snart, så bliver det værre og værre.

Torsdag bliver de to mænd på henholdsvis 20 og 22 år fremstillet i grundlovsforhør.

Borgerne tager sagen i egen hånd

De lange sagsbehandlingstider kan få en til at bekymre sig om retssikkerheden. Claus Oxfeldt mener, at der er en fare for, at borgerne mister tiltroen til politiet.

- I et retssamfund har man forventninger. Retsfølelsen kan blive sat på prøve, når folk føler, at der ikke sker noget i sagen. Det kan måske få nogle til at tage loven i egen hånd ved at lade være at anmelde hændelsen eller værre - udøve selvtægt. Det har vi jo eksempler på er sket. Det er jo nærmest kun fantasien, der sætter grænser her, siger han.

Danskerne er da heller ikke helt afvisende overfor selvtægt. En undersøgelse foretaget af Norstat i 2019 viser, at næsten 43 procent af danskerne er villig til at begå selvtægt ved indbrud.

Det påvirker i høj grad medarbejderne. De brænder jo for at løse sagerne, og man ønsker jo at hjælpe folk i nød.

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet

Desuden viser en YouGov-undersøgelse fra 2014 blandt 1005 danskere, at otte procent af dem selv har udøvet selvtægt. I samme undersøgelse svarer 46 procent, at de i visse tilfælde bifalder selvtægt.

Medarbejderne er frustrerede

De store bunker af uopklarede sager er bestemt heller ikke rart for politifolkene at være vidne til. 

- Det påvirker i høj grad medarbejderne. De brænder jo for at løse sagerne, og man ønsker jo at hjælpe folk i nød. Så det giver store frustrationer, siger Claus Oxfeldt.

Ifølge ham hænger ressourcerne og arbejdsopgaverne slet ikke sammen.

- Vi har en million overarbejdstimer, og der er ikke nogen fornuftig fordeling af arbejdsliv og privatliv for medarbejderne. Vi har for få folk til for mange opgaver, siger formanden. 

Københavns Politi beklager sagsbehandlingstiden

Hos Københavns Politi er de heller ikke selv begejstrede for de lange sagsbehandlingstider.

- Det er dybt beklageligt, at vi ikke er hurtigere. Sidste år var vi ikke til stede på det niveau, vi gerne ville - vi har ikke haft ressourcerne. Men nu har vi fået tilført ekstra ressourcer og kommer igennem mange sager, siger Jesper Beuschel, der er vicepolitiinspektør i afdelingen for borgernær kriminalitet hos Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

Han fortæller også, at der har været stor fokus på, at der ikke var tilfredshed med sagsbehandlingen. 

Der er kommet flere ressourcer, og det har en positiv virkning, men det er bare ikke nok.

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet

Den 1. oktober 2019 fik man tilført flere ressourcer, og siden da er der behandlet 1.000 ophobede sager – og 3.000 nye.

Politiforbundet: Der mangler 3.000 politifolk

Ifølge Claus Oxfeldt er der simpelthen ikke nok ressourcer til at nå i bund med sagerne.

- Der er kommet flere ressourcer, og det har en positiv virkning, men det er bare ikke nok, siger han og fortsætter:

- Vi er mandskabsmæssigt lige nået det niveau, vi lå på den 1. januar 2011. Men nu er der kommet mange flere opgaver som bevogtning og grænsekontrol. Vi skal have 3.000 flere mand over en ti-årig periode, afslutter han.

Københavns Politi har tidligere oplyst til TV 2 Lorry, at der i løbet af 2020, vil blive nedbragt sagsbunkerne på den personfarlige kriminalitet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik