Politiets råd: Pas på din bolig - mens du er væk

Selv om boligen er ferieforladt, så kan man gøre adskillige ting for at beskytte sig mod indbrud.

Du er bortrejst på ferie - og desværre var der ikke nogen, der kunne holde øje med dit hus eller din lejlighed, mens du er væk.

Og nu ligger du dér, under sydens sol og forsøger at nyde en kølig drink, mens bekymringen gnaver en smule af ferieglæden. For hvad nu hvis indbrudstyve udser sig lige netop dit hjem som det sted, de vil bryde ind og gennemsøge for genstande af værdi?

Men der er faktisk en hel del, man kan gøre for at redde både feriehumør og indbo. Københavns vestegns Politi har netop udsendt en serie gode råd, der kan gøre livet sværere for tyvene - og lettere for boligejerne.

Godt naboskab

Allerførst understreger de, at det gode forhold til naboerne er vigtigt. For årvågne naboer, der reagerer, hvis de ser noget usædvanligt er guld værd. Og her gælder det om at kontakte politiet:

-Spotter man en tyv, mistænkelige personer eller biler, som lusker søgende rundt eller ikke plejer at være i området – så ring hurtigt til os. Vær opmærksom på det, som adskiller sig fra normalbilledet”, siger Søren Rye, der er vicepolitiinspektør i Københavns Vestegns Politi.

Tjek boligen

Men udover - forhåbentlig - god hjælp fra naboerne, så kan man også gå sin bolig efter i sømmene og se på den med indbrudstyvens øjne.

-Tjek dine døre og vinduer – er de godt låst og lukket? Kan en tyv stå skjult og arbejde?  Kan man se dine værdier udefra? Hvordan ville du lave et indbrud hos dig selv? Find de svage punkter ved din bolig og gør, hvad du kan for at styrke dem”, siger vicepolitiinspektøren. 

  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik