Politiet sparkede den forkerte dør ind

Da Københavns Politi sent i aftes ransagede en stuelejlighed i Aldersrogade på Nørrebro, fik kampklædte betjente i første omgang slået døren ind til en anden lejlighed end den tiltænkte. Det skriver politiken.dk.

Politiet ville ransage stuelejligheden
til højre, men tog fejl af dørene i opgangen og endte med at
sparke døren ind i lejligheden til venstre i stedet. Naboen i
lejligheden til venstre, der havde sin mor overnattende, lå på
det tidspunkt og sov, men blev vækket af høje mandestemmer. De
beordrede døren åbnet. »Jeg kunne høre, der var hunde udenfor,
men jeg anede ikke, hvem det var, og da jeg kunne høre, at det
ikke var min lejlighed, de ville have adgang til, men derimod
lejligheden til højre, forblev jeg i min seng, indtil der lød et
højt brag, og min hoveddør blev sparket ind. Jeg rystede over
hele kroppen«, fortæller naboen, der ikke ønsker sit navn
offentliggjort. Udenfor døren stod omkring ti kampklædte
betjente, fortæller hun til politiken.dk.Herefter sparkede
politiet døren ind til den anden lejlighed. 18-årige Omid Ahmadi
og vennen, 18-årige Sarah Bech Kirstein, der begge er
studerende, bor sammen i lejligheden, som politiet var ude
efter. Ingen af dem var dog tilstede, da politiet slog døren
ind.Da Omid Ahmadi åbnede døren til sin lejlighed, blev han
chokeret over det voldsomme rod, som politiet efterlod sig. Han
har endnu ikke ryddet op efter ransagningen. Klædeskabene er
stort set tømt for indhold. Tøj, sengetøj og topmadrassen fra
sengen ligger på gulvet, og kun i den lille entre er der
gulvplads at stå på. På badeværelset er vasketøjet hevet ud af
en sportstaske og en blå IKEA-pose. En kontorstol ligger væltet,
og en skraldespand med tomme shampoobøtter og andet
badeværelsesaffald ligger og flyder på gulvet. »Da jeg ringede
til politiet, bekræftede de, at de havde ransaget min lejlighed,
og de sagde, at de havde fundet en plomberet revolver og desuden
havde taget mit japanske pyntesværd med«, siger Omid Ahmadi til
politiken.dk.Han siger, at han ikke har nogen ide om, hvordan
revolveren er havnet i hans lejlighed, men at mange mennesker
har adgang til hans lejlighed. På mandag har han en aftale om at
møde op på station Bellahøj til en samtale med politiet.Hos
Københavns Politi bekræfter den centrale vagtleder, John Hansen,
at politiet har foretaget en ransagning i aftes i Aldersrogade.
Politiet ønsker overfor politiken.dk ikke at oplyse, hvad man
fandt i forbindelse med ransagningen, da man endnu ikke har talt
med beboeren i lejligheden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik