Politiet med efterlysning: Kan du genkende denne mand?

Nordsjællands Politi søger vidner og oplysninger, der kan hjælpe med opklaringen af et røveri.

Den 9. februar klokken cirka 18.47 trådte gerningsmanden ind i 7-Eleven butikken på Kokkedal Station, hvor han truede ekspedienten med en pistol og frarøvede et kontantbeløb.

Nu søger Nordsjællands Politi vidner eller personer, som kan hjælpe med opklaringen af forbrydelsen. Det kan både være personer, der har set gerningsmanden enten før eller efter røveriet, eller personer som ud fra billederne kan genkende gerningsmanden.

 
 
Foto: Nordsjællands Politi - efterlysningsfoto

Under røveriet var gerningsmanden iført en sort jakke af mærket Kansas med hætte og gule lynlåse på ærmerne. Han bar mørke bukser, sorte sko og en sort halsedisse med et hvidt skeletprint på.

Pistolen, som politiet mener, er en softgun, er af modellen Desert Eagle.

 
 
Foto: Nordsjællands Politi - efterlysningsfoto

Efterfølgende blev han set løbe fra stationen i sydlig retning mod busholdepladsen.

Hvis du ved noget, der kan være til gavn for opklaringsarbejdet, så tag kontakt til Nordsjællands Politi på telefon 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik