Politiet har anholdt 18 gaderøvere i København

Politiet optrævler kriminel organisation, som menes at stå bag gaderøverier. 12 er allerede varetægtsfængslet.

Efterforskningen af en stor sag om groft organiseret hæleri af stjålne varer til Irak - den såkaldte Iraq Posting-sag - har bragt Københavns Politi på sporet af en kriminel organisation af gaderøvere.

Indtil videre er 18 personer blevet anholdt. 12 af dem er allerede varetægtsfængslet. Torsdag kommer yderligere to for en dommer, oplyser vicepolitiinspektør Tommy Laursen fra Københavns Politis station Bellahøj.

- Det er vores opfattelse, at de anholdte har været en del af en velorganiseret kriminel organisation. De unge mennesker har røvet iPhones og andre effekter, som de har leveret videre til en kendt hæler i det organiserede kriminelle miljø, siger Tommy Laursen.

Han venter flere anholdelser i sagen. Foreløbig er de anholdte sigtet for 33 gaderøverier, men der kan komme flere forhold til.

Anholdelserne er sket i løbet af de seneste to måneder. I et tilfælde er der tale om en person under 14 år.

Der er ikke tale om tilrejsende folk. De sigtede er alle bosiddende i København.

Med de mange anholdelser ser omfanget af alvorlige gaderøverier i politikredsen ud til at være faldet mærkbart, oplyser Tommy Laursen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik