Politiet frygter ny bandekrig

Der er alvorlig risiko for, at den kolde krig mellem Køges gadebander kan blive varm igen.

Det mener Midt- og Vestsjællands Politi, der i går eftermiddag besluttede sig for at oprette en visitationszone i Køge, fortæller DAGBLADET Køge.

Sidste gang, der var visitationszone i Køge, var i forbindelse med drabet på Thimo Zevenbergen på Nylandsvej i 2010. Dette drab blev startskuddet til en stribe voldelige sammenstød og skudepisoder. Indtil videre behøver Køges borgere dog ikke at være bekymrende, mener politiet.

- Borgerne behøver ikke være mere bekymrede. Vi har ikke for nuværende opfattelsen af, at man bruger de helt tunge våben. Når man mødes, bliver der delt øretæver ud. Selvfølgelig kan situationen udvikle sig, og visitationszonen er et af de værktøjer, vi har til at lægge låg på konflikten, siger politiinspektør Christen Østergaard.

Visitationszonen blev oprettet på grund af onsdagens knivstikkeri i en slikbutik på Nørre Boulevard, hvor et ledende medlem af Black Cobra blev lettere såret. Politiet frygter, at der kan komme gengældesaktioner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik