Politiet freder autonome uromagere

Graffiti-hærværk mod private og offentlige bygninger. Vand- og røgbomber mod politiet. Overtrædelse af maskeringsforbud. Kanonslag affyret få meter fra kampklædt politi.

Ulovligheder, der for de fleste borgeres vedkommende ville få politiet til at gribe ind straks. Ikke mindst når ordensmagten står få meter fra, hvor forseelserne bliver begået. Men når det gælder det autonome miljø i København, der siden rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro har gennemført 63 såkaldte torsdagsdemonstrationer, har Københavns Politis ledelse besluttet, at de unge skal fredes, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag.»De får så meget længere snor end hooligans eller fynske landmænd på vej ned ad Strøget. De får lov til alt muligt, uden at vi griber ind. Det må nemlig ikke hedde sig, at det er politiet, der fremprovokerer evt. uro. I praksis får de lov til, hvad der passer dem,« siger en københavnsk politimand, der har gjort tjeneste ved adskillige torsdagsdemonstrationer. Flere af politifolkene er frustrerede over, at de stiltiende skal se ulovlighederne eskalere. De mener, at meget af den ballade, der de seneste 14 måneder gentagne gange har præget Nørrebro og området omkring Christiania, skyldes, at politiet griber for sent ind. Derfor går de unge længere og længere i deres forseelser. Bl.a. er det normalt, at der kastes røgbomber og kanonslag mod ordensmagten, og mindst to politifolk har fået høreskader af bragene.Demonstrationerne har et varieret deltagerantal. Det spænder fra 2-300 deltagere til et par tusinde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik