Politiet får nyt stort efterforskningscenter

I løbet af nogle år skal et Nationalt Kriminalteknisk Center i København støtte politiet i hele landet.

I løbet af de kommende år skal Danmark have et stort, centralt efterforskningscenter et sted i hovedstadsområdet. Det fremgår af Rigspolitiets plan for de kommende år, der offentliggøres fredag.

Ifølge planen skal der oprettes et Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC), der skal samle "faglig specialisering og den nødvendige teknologiunderstøttelse i årene fremover", hedder det i planen.

I første omgang betyder det, at IT-Efterforskningssektionen, NITEC, og Kriminalteknisk Sektion, KTC, slås sammen i løbet af næste år.

Senere skal også politiets laboratorieopgaver samles i NKC.

"For også fremover at kunne sikre den nødvendige ekspertise og ensartethed i behandlingen af indsendte spor samles opgaven her", skriver rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Når laboratorieopgaverne bliver samlet i København, kræver det en ny organisering af det kriminaltekniske arbejde i Jylland, der først og fremmest vil være koncentreret om gerningsstedsundersøgelser.

Derfor bliver de forskellige kriminaltekniske enheder samlet i Kriminalteknisk Sektion Vest, der får hovedsæde i Fredericia. Til at begynde med vil der dog også være en afdeling i Aarhus.

Hvornår Nationalt Kriminalteknisk Center står klar, er rigspolitichefen noget usikker på, men skønner forsigtigt, at det vil vare et-tre år.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

joh-f73df42b-2340-4e89-80b8-0d6b8be660b7

Politi efterforsker mulig bilbombe som rockerbande-relateret

joh-4e336273-f567-4469-b92f-5683cbd5a98b

Politi håber på vidners hjælp i bilbombesag: "Man skal ikke holde sig tilbage"

Artikel foto

playVideo: Se, hvordan årets politihund arbejder

Lastbiler på motorvej

Stoppet på motorvej: Lastbilchauffør får monsterbøde

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere