Politiet er opmærksomme på uopmærksomme bilister

I den kommende uge holder politiet ekstra godt øje med bilister, der ikke koncentrerer sig om kørslen.

Vi ved godt alle sammen, at det kan være dødsensfarligt ikke at holde øjnene på vejen, når man kører bil. Og i næste uge er der - ud over farligheden - en ekstra grund til ikke at smide opmærksomheden om på bagsædet - for politiet bebuder, at de i uge 43 holder ekstra godt øje med de uopmærksomme bilister.

Politiets indsats støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne "Kør bil, når du kører bil" og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, hvor uopmærksomhed indgår som ét af ti indsatsområder for at begrænse antallet af uheld i trafikken.

Alt for mange uopmærksomme

Kampagnen er skabt efter en undersøgelse, politiet gennemførte tilbage i 2017. Her observerede man på både by-, lande- og motorveje i alt 26.000 bilister og noterede, hvad de egentlig foretog sig - ud over at sidde bag rattet. Og resultatet var en nedslående.

For undersøgelsen viste, at 6 procent af alle førere af personbiler og varevogne under kørslen udfører handlinger, der kan distrahere dem og fjerne deres fokus fra trafikken. Og endnu værre er situationen, når det gælder tunge køretøjer - her var 15 procent af chaufførerne uopmærksomme.

Kan ramme modkørende

- Selv få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt," udtaler politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og tilføjer:

- Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter, og derfor er det vigtigt, at alle, som bevæger sig rundt i trafikken, også holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der kan aflede opmærksomheden.

Christian Berthelsen siger til TV 2 Lorry, at de enkelte politikredse er blevet opfordret til at stille de ressourcer til rådighed, som de råder over, og at det indebærer at politifolk er ude med atk-biler og patruljer, der kan finde på at vifte forbipasserende bilister ind til siden.

Uopmærksom kørsel

Politiet gennemførte også tidligere på året en opmærksomhedskampagne, og netop opmærksomheden er et af tre skærpede fokuspunkter for Rigspolitiet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politi retten i glostrup 112

29-årig dømt for vandvidskørsel: Spøgelsesbilist flygtede fra politiet på motorvej

Men in black demo

Mor til to tiltalt for at opfordre til hærværk fra talerstol

Mand fundet livsløs i Roskilde Havn

Livløs mand reddet op af havn

Rådhus

Borgerservice lukket efter bombetrussel

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere