Politiet efterlyser tre unge mænd: Kan have tilknytning til sag om grov hærværk

Kan du genkende en eller flere af de tre personer på billedet?

Nordsjællands Politi har fredag eftermiddag valgt at offentliggøre en videoovervågning, der viser tre personer på vej ind i et tog.

Det gør de, fordi de mistænker, at de tre unge mænd har været involveret i et groft hærværk, hvor der blandt andet er malet graffiti på et veterantog.

Hærværket er foregået 14. maj 2022 tæt på midnat, oplyser politikredsen på Twitter.

(Artiklen fortsætter under opslaget.)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

"De tre unge mænd på denne video mistænker vi for at have tilknytning til en sag om groft hærværk begået mod et veterantog på Græsted Station," skriver politiet.

Politiet har selv forsøgt at finde fem til de tre på videoen "ad forskellige efterforskningsveje", men det er ikke lykkedes at identificere dem.

"Vi ved, at I er exceptionelt gode til at hjælpe os"

Derfor vil politiet meget gerne høre fra folk, der måtte genkende en eller flere af personerne på billedet.

"Kan du genkende en eller flere af mændene, eller har du i øvrigt oplysninger til sagen, vil vi gerne høre fra dig på telefon 114 eller e-mail nsj@politi.dk."

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

Signalementer

De tre mænd beskrives som:

A: mand, dansk af udseende, 20-25 år, 170-180 cm, almindelig af bygning. Iført grå jakke over grå hættetrøje af mærket ”Sniff” og grå jeans.

B: mand, dansk af udseende, 20-25 år, 180-185 cm, spinkel af bygning, mørkt hår til skuldrene. Iført lys kasket, grå/blå jakke af mærket ”NorthFace” og sorte bukser.

C: mand, dansk af udseende, 20-25 år, 170-175 cm, almindelig af bygning, kort/karseklippet hår. Iført solskygge/kasket, sort jakke med hætte og sorte bukser.

"Sidste gang bad om jeres hjælp med en efterlysning, tog det mindre end 24 timer at finde den pågældende person, så vi ved, at I er exceptionelt gode til at hjælpe os. Det håber vi selvfølgelig også gør sig gældende i dette tilfælde," slutter Nordsjællands Politi i deres opslag på Facebook.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik