Politiet bjærger lig nær Køge Havn

Politiet kan endnu ikke sige noget om identiteten på den livløse person, der torsdag blev bjærget ved Køge.

En livløs person er torsdag middag blevet fundet i vandet ved Køge Havn. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Liget blev opdaget ved Bådehavnen 2 klokken 12.02.

- Den livløse person er bjærget, og politiet arbejder lige nu på at identificere den pågældende, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet ved derfor endnu ikke, om der er tale om den forsvundne 18-årige Rasmus Hansen, der har været meldt savnet siden starten af november.

Politiet har ikke flere oplysninger i sagen, men vil udsende en opfølgende pressemeddelelse, når den livløse person er identificeret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik