Politiet anholder tre mænd efter skyderi i Hedehusene

Tre mænd sigtes for drabsforsøg, efter at der lørdag aften blev affyret flere skud mod en kiosk.

Københavns Vestegnens Politi har natten til søndag anholdt tre yngre mænd, der sigtes for drabsforsøg, efter at der lørdag aften blev affyret flere skud mod en kiosk på Vesterkøb 40 i Hedehusene.

Kioskens ejer var alene i forretningen, da skuddene faldt, men han blev ikke ramt. Politiet har efter skyderiet fundet tre patronhylstre ved kiosken.

- Men vi ved ikke, hvilket våben, der er skudt med, og der er ikke tale om en standardkaliber, siger vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.

Efter skyderiet flygtede to mænd fra stedet på en knallert. I løbet af natten har politiet anholdt de tre mænd, der alle kommer fra lokalområdet.

Politiet ved ikke, hvad der ligger bag skyderiet, men mener ikke, at det er banderelateret.

- Det er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, siger vagtchefen.

De anholdte vil i løbet af søndagen blive fremstillet i grundlovsforhør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik