Politiet anholder bandefolk for dummebøder

Tre unge bandefolk er anholdt for at uddele dummebøder i fællesskab med drabssigtet.

Københavns Politi anholdt tirsdag tre mænd på henholdsvis 16, 17 og 20 år - alle med relation til banden Loyal To Familia - for at uddele flere dummebøder på op mod 20.000 kroner.

Mændene er desuden sigtet for vold og røveri, oplyser vicepolitikommissær Carsten Lerbjerg til Ritzau.

Den 16-årige er onsdag blevet varetægtsfængslet, mens den 17-årige dreng har fået anholdelsen opretholdt i tre gange 24 timer. Den 20-årige er blevet løsladt efter et grundlovsforhør.

De tre sigtede har ifølge politiet uddelt dummebøder i samarbejde med den 19-årige mand, der mistænkes for drabet på den 27-årige Zaid Mohammed al-Kayssi, der blev dræbt på Finsensvej på Frederiksberg 20. februar i år.

Den 19-årige, der også er tilknyttet banden Loyal To Familia, blev anholdt ved en stor bandeaktion torsdag 2. maj.

Zaid Mohammed al-Kayssi blev skudt på klos hold, da han forlod sin arbejdsplads på Finsensvej ved 18-tiden for at køre hjem.

Han blev ramt af to skud og døde dagen efter af sine kvæstelser.

Politiet mener også, at den 19-årige deltog i en skudepisode under bandekonflikten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik