Politiet advarer mod fup-håndværkere

En tom pengepung og et ufærdigt tag. Det står Hans Madsen fra Ølby Lyng tilbage med, efter han i mandags sagde ja tak til et tilbud fra en gruppe irske håndværkere. Gruppen af håndværkere valgte nemlig at smutte med pengene, uden at gøre arbejdet færdigt, skriver DAGBLADET Køge.

- Min kone og jeg havde i forvejen talt om, at taget trængte til at blive lavet. Så banker de her irere på døren og tilbyder at lave vores tag billigere, end vi har kunnet få det for hos andre håndværkere, siger Hans Madsen.
Det ender med, at han betaler 12.000 kroner for at få vasket og imprægneret sit tag. Uheldigvis gør de irske håndværkere bare ikke arbejdet færdigt, inden de smutter med pengene.
- Bagefter kan vi godt se en masse blinkende advarselslamper, men det er for sent nu. Derfor vil jeg gerne advare andre, siger Hans Madsen.
- Vi hører om den her type sager med jævne mellemrum. Det har foregået i perioder gennem flere år. Så der er ikke noget nyt under solen, siger kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen, der tilføjer, at det ikke kun er i Køge fup-håndværkerne huserer. Fænomenet er kendt i hele Midt- og Vestsjællands Politikreds.
Jurist i Håndværksrådet, Morten Frihagen, kender også til fup-numrene.
- Der er ikke usædvanligt med sager, hvor håndværkere går fra arbejdet på grund af konflikt. Men hvis man kan se, at det er systematisk, så mener jeg, at det er på kanten af noget strafbart, og dermed en sag for politiet, siger Morten Frihagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik