Politiet advarer mod falske politifolk på nettet

Efter flere sager om svindlere, der udgiver sig for at politifolk, går Rigspolitiet nu ud med en advarsel til borgerne.

Der er på det seneste set flere sager, hvor personer udgiver sig for at være fra politiet.  Derfor advarer Rigspolitiet nu om svindlerne.  

Helt konkret går de falske politifolk efter at franarre borgere personfølsomme oplysninger, som for eksempel Nem-ID, der så kan bruges til at få adgang til ofrenes bankkonti. På den måde kan svindlerne overføre penge til andre konti eller oprette forbrugslån i ofrenes navne.

Gerningsmændene ringer til de forurettede borgere under dække af, at de er i gang med at efterforske en konkret sag. Her bilder de for eksempel ofret ind, at de ønsker at fange en hacker, der har snydt flere personer, eller i nogle tilfælde også banker, der efterforskes af politiet.

Der har været tilfælde, hvor de udgiver sig for at være fra bagmandspolitiet, men også fra specifikke politikredse.

Rigspolitiet skriver videre, at gerningsmændene i særlige tilfælde møder op hos den forurettede borger og udgiver sig for at være en tekniker, der skal sikre tekniske spor i sagen. Her får de typisk fat i hardwareudstyr som computer og iPads/tablets, men tager også billeder af pas og kørekort, som indeholder personfølsomme oplysninger.

Tre råd fra politiet

  1. Politiet beder dig aldrig om oplysninger vedrørende dit NEM-ID kort, koder eller andre personfølsomme oplysninger.
  2. Er du i tvivl om, hvorvidt det er politiet, der har kontaktet dig, kan du altid ringe til den pågældende politikreds, og spørge efter den pågældende medarbejder.
  3. Får du besøg af politiet, bør du altid sørge for at se gyldig politilegitimation.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik