Politiet åbner bro igen

Dronning Louises Bro er åben igen, efter at det, der viste sig at være en gammel rusten håndgranat, er kørt væk.

Det var en magnetfisker, der tidligere lørdag gjorde fundet i en af Søerne. Det oplyser vagtchef Henri Olesen fra Københavns Politi.

Granaten blev besigtiget af en sprængstofekspert fra hærens bomberyddere, EOD, der vurderede, at den ikke skulle sprænges bort på stedet, men køres væk under kontrollerede former.

Derfor blev granaten hen under aften afhentet af et køretøj fra EOD, der vil tilintetgøre den.

Granaten blev fisket op i nærheden af Dronning Louises Bro, der forbinder Nørrebro og Indre By i København, og broen blev straks lukket for trafik i begge retninger.

Broen nåede at være lukket et par timer, før sprængstofeksperterne havde undersøgt, om der var tale om eksplosionsfarlig ammunition, som magnetfiskeren havde fået hevet i land.

Det var en magnetfisker, der tidligere lørdag gjorde fundet ved Dronning Louises Bro, det fortæller vagtchef Henrik Olesen fra Københavns Politi.

En magnetfisker har ikke en krog på fiskesnøren, men en stærk magnet, fordi den foretrukne fangst er metalgenstande så som mønter og ammunition. Men ofte er det ure, cykler eller sågar pengeskabe, der hales i land.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik