Politibil rammer stejlende motorcyklist

En lidt for smart motorcyklist røg i asfalten, da en jagtende politibil ikke kunne nå at stoppe i København.

En kort politijagt sluttede brat, da en patruljevogn tidligt mandag aften væltede en fartglad motorcyklist, som kort forinden havde kørt rundt på baghjulet op og ned ad Istedgade i København.

Ulykken skete, da motorcyklisten bremsede hårdt op, og den jagtende politibil i udrykning ikke nåede at træde bremsen helt i bund.

- Vi sad og fik en øl på Enghave Plads i solen, da der kom en motorcykel i høj fart i den forkerte vejbane, fortæller øjenvidnet Jesper Nielsen, til ekstrabladet.dk.

- Lige efter kom en politibil med udrykning. De kørte forbi os, og så hørte vi pludselig et 'skrald', da politibilen kørte op i motorcyklen, tilføjer han.

Københavns Politi bekræfter episoden.

- Vi har en patrulje ved Hovedbanegården, der bemærker en motorcyklist, der ligger og kører på baghjulet flere gange op og ned af Istedgade, fortæller den centrale vagtchef Mads Firlings til Ritzau.

- Så kører de efter ham, men da han bremser ned, rammer de lige op og skubber ham omkuld, tilføjer vagtchefen.
Motorcyklisten lader dog til at slippe billigt fra ulykken.

- Han har ikke klaget over smerter nogle steder, men for en sikkerheds skyld er han blevet kørt til kontrol, fortæller Mads Firlings.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

retten i glostrup

56-årig anholdt for omfattende handel og indsmugling af narko

Politibil nat

Politi søger vidner efter teenager blev stukket med kniv i nakken på Nørrebro

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Politi anholder banderelateret mand for drab i Hillerød

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere