Politianmeldt fup-snefirma går konkurs

Lokal Snerydning ApS, der det seneste år har lokket både private og erhvervsdrivende til at kaste penge efter et værdiløst snerydningsabonnement, er netop gået konkurs, skriver ErhvervsBladet.

Dermed er udsigterne til, at de mange kunder, der er blevet taget ved næsen af firmaet kan få nogle af deres penge tilbage, tæt ved nul. I November blev firmaet anmeldt til politiet for bedrageri.
Jørgen Hammer Hansen, advokat i Kaalund & Partnere i København, er udpeget som kurator i sagen:
- Indtil videre går vi ud fra, at der er nogen som helst værdier i konkursboet. Vi har ingen viden om, at der er efterladt aktiver af nogen form, fortæller han til ErhvervsBladet.
Lokal Snerydning ApS er begæret konkurs af en fagforening på vegne af medlemmerne. Men endnu er der ikke overblik over, hvor mange, der har ladet sig lokke til at betale for en snerydning, der aldrig fandt sted og derfor har penge til gode i selskabet.
- Dekretet er netop afsagt, og vi har ikke modtaget krav endnu. Faktisk har vi utrolig få oplysninger, da der ikke mødte nogen fra selskabet i skifteretten, fortæller Jørgen Hammer Hansen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik