Politi undersøger voldtægt ved Strøget

En kvinde er fundet forslået ved Strøget i København. Politiet arbejder ud fra, at hun er blevet voldtaget.

 Politiet er netop nu i gang med at undersøge en mulig voldtægt mod en kvinde ved Strøget i København, efter at kvinden blev fundet forslået ved Helligåndskirken.       Det siger Søren Hansen, central efterforskningsleder i Københavns Politi.
      - Nogle vidner har fundet en kvinde gående rundt på Helligåndskirkens område her til morgen. Hun er forslået i ansigtet, og det tyder på, at hun muligvis er blevet udsat for voldtægt. Så det arbejder vi ud fra, siger han.
      De tidlige morgengæster på Strøget må tage en omvej, når de kommer i nærheden af kirken. Politiet har nemlig afspærret dele af handelsgaden, mens de undersøger gerningsstedet.
      - Det er området omkring Helligåndskirken på Strøget, der er afspærret. Vi skal gennemgå gerningsstedet for at se, hvad vi kan finde af beviser og spor, siger han og fortsætter:
      - Så der vil gå nogle timer, før vi kan åbne den del af Strøget igen.
      Politiet rykkede tidligere til morgen ud med både akutbiler, brandbiler og politibiler ved Vesterbrogade og Enghavevej i København.
      Her havde flere vidner set en mand gå rundt på taget af en bygning, og da de var bange for, at han ville springe ud på Vesterbrogade, ringede de efter politiet.
      Politiet fandt dog ikke manden, og aktionen er nu afblæst.
      /ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

stevenknap-67180d37-793d-4edc-ae43-28be88b2ab70

32-årig mand ramt af skud

joh-f73df42b-2340-4e89-80b8-0d6b8be660b7

Politi efterforsker mulig bilbombe som rockerbande-relateret

def_thumb,50_percent

playFolk går på isen på flere søer i København: Vi prøver at tale folk til rette, siger politiet

snekkersten 112 utryghedsskabende politi

Politi tilbageholder ti personer for utryghedsskabende adfærd i Nordsjælland

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere