Politi pågriber tyve med sjældne mønter: Hvem ejer dem?

Nordsjællands Politi søger efter ejerne af nogle potentielt sjældne mønter, de har fundet i indbrudstyves bil.

Da Nordsjællands Politi onsdag eftermiddag pågreb to indbrudstyve i Ølstykke, gjorde de et opsigtsvækkende fund i tyvenes stationcar.

Sammen med mere gængse tyvekoster fandt politiet også en stribe mønter, som politiet mener potentielt kan være sjældne.

Derfor opfordrer politikredsen nu mønternes ejermand til at melde sig, så hun eller han kan få sin møntsamlig tilbage.

- Vi har fundet nogle muligvis sjældne mønter i to formodede indbrudstyves bil. Er det nogen, du genkender?

- De stammer formentlig fra et andet indbrud begået i eller nær Nordsjælland mellem den 23. november og den 27. november, skriver Nordsjællands Politi på Facebook.

Politiets søgen efter mønternes ejer sker dog ikke udelukkende i et forsøg på at returnere de stjålne mønter.

Ejeren kan også vise sig at være behjælpelig med politiets efterforskning. Politiet arbejder nemlig fortsat på at finde ud af, hvor de to formodede indbrudstyve ellers har været på spil.

Kan man genkende mønterne som sine egne eller have informationer om, hvem de tilhører, så sidder politiet klar på telefonnummer 114 til at tage imod henvendelser.

De to formodede indbrudstyve blev i øvrigt varetægtsfængslet frem til den 12. december.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik