Politi gør stort narkofund

Politiet har fundet stor mængde narko og flere våben. Seks personer er anholdt.

Der var bid da politiet slog til og anholdt flere personer i en omfattende narkosag.
I alt fandt politiet godt 28 kilo amfetamin, der var gemt i en fryser i Lyngby. Desuden dukkede der også tre kilo kokain, tre pistoler, to haglgeværer og en håndgranat op.
- Vi havde en god formodning om, at der i lejligheden kunne gemme sig et lager af amfetamin, så vi valgte at slå til med det samme, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen fra narkoafdelingen i Københavns Politi.
Ifølge politiet har man efterforsket mod mændene i fem uger, og mandag var betjentene diskret med på sidelinjen, da fire mænd mødtes.
Politiet slog til, da to mænd fra Vestsjælland kørte fra stedet. I bilen lå der et kilo amfetamin.
Blandt de mange opsigtvækkende sager var også 157 gram sprængstof og en detonator.
Blandt de anholdte er en 42-årig mand, der blev anholdt i lejligheden i Lyngby. På hans arbejdsplads, som ifølge politiet er et hospital i hovedstadsområdet, opbevarede han desuden et haglgevær.
I alt er seks personer anholdt og de fremstilles i løbet af tirsdagen i grundlovsforhør i Dommervagten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik