Politi finder gevær efter skud på Nørrebro

Et gevær er fundet nær Folkets Park på Nørrebro, hvorfra der blev affyret skud mod bil. Tre er anholdt i sagen.

Politiet har fundet et gevær i nærheden af Folkets Park ved Stengade på Nørrebro i København, hvor der natten til fredag blev affyret skud mod to personer i en bil.

Tre unge mænd er anholdt i sagen. De er sigtet for drabsforsøg og afhøres for øjeblikket.

- De tre er ikke kendt fra bandestridighederne i området. Nu afhører vi dem og ser, om de har noget med sagen at gøre, siger vicepolitikommissær Kenneth Damkjer fra politiet på Station Bellahøj.

Politiet fik klokken 01.41 en anmeldelse af, at der var blevet affyret skud mod en bil, der kom kørende. Der blev formentlig affyret omkring fem skud mod køretøjet. Ingen kom dog til skade.

Politiet har fundet er gevær ikke langt fra gerningsstedet, og der er også fundet dele af patronhylstre.

Nu undersøger politiet, om geværet har været afskudt for nylig, og om patronhylstrene, der er fundet på stedet, er affyret fra våbnet.

De tre unge mænd, der er 20-25 år, blev på baggrund af signalementer fra vidner anholdt en time efter skyderiet.

Efter afhøring af dem afgør politiets jurister, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik