Politi fejrer J-dag med dagelang spritrazzia

Politiet markerer frigivelsen af årets julebryg med en indsats mod sprit- og narkotikakørsel.

Traditionen tro afholder mange restauranter og værtshuse arrangementer for at markere 'J-dagen' - dagen hvor årets julebryg frigives. Julebryggen frigives fredag klokken 20.59.

Politiet markerer frigivelsen af julebryggen med en målrettet indsats rettet mod spiritus- og narkotikakørsel. Indsatsen starter allerede i dag, torsdag, og varer frem til og med søndag. Politiet vil udføre kontroller alle dage.

Ved den tilsvarende indsats i 2014 blev der landet over i løbet af de fire kontroldage sigtet 131 spirituspåvirkede førere, hvoraf 20 var involveret i færdselsulykker, mens 63 førere blev sigtet for at køre i narkotikapåvirket tilstand, hvoraf to var involveret i færdselsulykker.

Alkohol medvirkede til knap 25 procent af dødsulykkerne i 2013, oplyser Rigspolitiet.

Rigspolitiet hygger sig på Twitter:


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik