Politi beder om hjælp i sag om hittebarnet

Lille nyfødt pige er sund og velskabt, siger læger på Rigshospitalet. Hun lå efterladt i en lilla sportstaske

Den lille pige, der torsdag formiddag er fundet nær Vestre Fængsel i København, er uden for livsfare.

- Vi har lige fået en melding fra lægerne om, at barnet er sundt og velskabt, og at det vejer 3500 gram, siger politikommissær Hans Erik Raben fra Københavns Politi.

Læs også: Spædbarn er fundet i taske i København

Pigens temperatur var nede på 27 grader, men hun har det efter behandling på Rigshospitalet godt.

En far, der var ude at gå med en barnevogn, gjorde fundet lidt før klokken 10.30 på Vestre Kirkegårds Allé.

Spædbarnet lå i en lilla sportstaske, som var placeret oven på en pude mellem to parkerede biler.

- Der er to ofre i denne sag. Det lille barn, der har fået en lidt hård medfart - og så moren, der helt klart trænger til hjælp, siger Hans Erik Raben.

Et vidne har set sportstasken stå på stedet lidt efter klokken otte.

- Vi vil meget gerne i kontakt med personer, der har set nogen komme gående med tasken eller sætte den på stedet, siger Hans Erik Raben.

Københavns Politi vil torsdag udsende et foto af sportstasken.

Den lille pige, der måske er født for en eller to dage siden, er lys i huden.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

overvågningskamera2

Flere kameraer skal øge trygheden i København

politi 112 politibil

18-årig varetægtsfængslet for drabsforsøg i Borup

politi blå blink

30-årig mand i kritisk tilstand efter knivstik - 18-årig anholdt

politi 112 politibil

Skud fra skydebane fik politiet til at rykke ud til Amager

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere