Politi afslører spisesteder i svindel: Serverede alkohol uden tilladelse

Nordsjællands Politi har kontrolleret alkoholserveringer i politikredsen den forgangne uge. Her udskænkede fem af 31 kontrollerede barer og spisesteder alkohol ulovligt.

For fem spisesteder eller barer i Nordsjælland står dagen torsdag den 12. september skræmmende skarpt i erindringen.

Desværre ikke for noget positivt.

Under en stikprøvekontrol for udskænkning af alkohol og de dertilhørende bevillinger blev der nemlig fem steder oprettet sager for ulovlig alkoholservering ud af 31 kontrolerede.

Desuden havde "en række af de øvrige spisesteder" uorden i deres alkoholbevilling, der enten var udløbet eller ikke gensøgt ved ejerskifte.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse, hvor de også gør klart, at udstedelsen af alkoholbevillinger sker i de kommunale bevillingsnævn.

Bevillingsnævnene skal orientere politiet, hvis de får kendskab til, at der sker ulovlig udskænkning.

- Det er mit indtryk, at der som oftest var tale om en misforståelse eller manglende kendskab til reglerne dér, hvor vi kunne konstatere, at der skete udskænkning, selvom alkoholbevillingen ikke var på plads.

- Derfor vurderede vi, at der i flere tilfælde blot var behov for vejledning om, hvordan forholdet bringes i orden, siger sektionsleder og fungerende politikommissær Daniel Jack Seiler-Holm fra Nordsjællands Politi.

Herunder kan du se, hvor og hvor mange kontrolbesøg for alkoholbevilling, Nordsjællands Politi udførte i uge 37.

KommuneAntal kontrolbesøg uden sagerAntal kontrolbesøg med sager
Frederikssund4
Halsnæs21
Gribskov1
Hørsholm1
Allerød3
Furesø11
Hillerød2
Fredensborg2
Helsingør71
Rudersdal1
Lyngby-Taarbæk12
Gentofte1

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik