Plakat-syndere får et ultimatum

Efter utallige klager over ulovligt ophængte valgplakater i Køge Kommune har den kommunale forvaltning fået nok.

Onsdag udsendte forvaltningen et ultimatum til alle partierne. Hvis ikke de ulovlige plakater var pillet ned inden torsdag morgen, så ville det blive gjort af kommunens entreprenørerafdeling ETK for kandidaternes regning. Det skriver DAGBLADET Køge.
- Vi har fået umådeligt mange klager fra borgerne. Det er min klare opfattelse, at problemet er langt værre i år. Derfor har vi sendt en opsang ud til partierne og bedt dem opføre sig ordentligt. Hvis de ikke kan det, så vil vi pille plakaterne ned og efterfølgende sende nogle girokort ud, siger Sektionsleder for Vej og Park i Køge Kommune, Bent Kirkegaard Petersen, til DAGBLADET Køge.
ETK har allerede fjernet 200 ulovligt valgplakater, men ETK-direktør Carl Erik Knudsen tror ikke, det bliver nødvendigt at fjerne ret mange flere.- Så vidt jeg kan forstå, så har alle partierne været ude og lovliggøre deres plakater i løbet af natten. Jeg regner ikke med, at der vil være ret meget arbejde tilbage for os, siger han til DAGBLADET Køge.
Skulle det alligevel blive nødvendigt at rive yderligere plakater ned, vil kandidaterne altså få en regning fra ETK.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik