PET overvågede Sass Larsen i to måneder

Gennem to måneder overvågede Politiets Efterretningstjeneste socialdemokraten Henrik Sass Larsen, oplyser TV2.

Det viser sig nu, at socialdemokraten Henrik Sass Larsen igennem to måneder blev overvåget af Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Ifølge TV2 havde overvågningen til formål at kortlægge, hvor tæt kontakt den tidligere socialdemokratiske toppolitiker havde med rockermiljøet.

Henrik Sass Larsen er chokeret over de nye oplysninger og siger til TV2, at han aldrig har gjort noget ulovligt.

 - Jeg foretager mig ikke noget ulovligt og har aldrig gjort det. Jeg forstår overhovedet ikke, hvorfor jeg skulle være omfattet af at blive overvåget af efterretningstjenesten, siger han.

Hidtil har indtrykket i offentligheden været, at PET fik Sass Larsen i søgelyset, fordi han mødtes med og havde sms-kontakt med rockeren Torben Ohlsen Jensen - bedre kendt som Suzuki-Torben.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik