Pensionister strømmer ud af landet.

På ti år er 300 procent flere pensionister flyttet uden for Danmarks grænser - især solen trækker de ældre mod varmere himmelstrøg, oplyser RadioNyhederne.

Farvel til Danmark - hola til Spanien og andre varme lande.
Fra midten af 90'erne til midten af det indeværende årti er
antallet af danskere, der får deres pension sendt til en
udenlandsk adresse steget med cirka 300 procent - fra 7039 i
1995 til 26.717 i 2004, viser tal fra Den sociale
Sikringsstyrelse.

Men stik imod myten er det ikke udsigten til en lav
skatteprocent, der får de ældre til at flytte sydpå, men i
stedet det varme klima: Sol er nemlig godt, for pensionister med
et skrøbeligt helbred. Alt sammen fremgår af en bog, som
udkommer onsdag. "Når pensionister flytter hjemmefra" er
redigeret af seniorforsker på Gerontologisk Institut Anne
Leonora Blaakilde, som har fulgt pensionister i Spanien:

- Man kan kalde dem "klimaflygtninge" og for nogle er det
livsnødvendigt, at de er flyttet. Over halvdelen af dem lider af
skavanker og sygdomme. Det kan være hjerteproblemer, reumatiske
sygdomme, lungesygdomme, muskelsygdomme, og nogle har
depressioner. For mange af dem er det virkelig bidragydende til
en bedre livskvalitet, at de er flyttet derned, siger Anne
Leonora Blaakilde til RadioNyhederne.

Hvis helbredet alligevel skulle svigte, har Spanien et
udmærket sundhedssystem. Alligevel er det langtfra problemfrit
at være afhængigt af det offentlige spanske system.
- Der findes ikke hjemmehjælp. Og der findes ikke decideret
sygepleje på de offentlige hospitaler. Det vil sige, at når man
bliver indlagt, er der ingen til at hjælpe patienten f.eks med
at bringe vand - i Spanien er det de pårørende, der gør det,
fortæller Anne Leonora Blaakilde.

"Når pensionister flytter hjemmefra" fortæller også om
pensionister, der er flyttet permanent i sommerhus, og om dem,
som i sommerperioden bor på danske campingpladser. Bogen er
finansieret af EGV Fonden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik