Ved gennemlæsning af Kammeradvokatens redegørelse, der forholder sig til Københavns Universitets administrative håndtering af sagen, finder man et eksempel på sidstnævnte. Her fremgår det tydeligt, at Milena Penkowa i håb om at overbevise IMK Almene Fond om, at netop hun skulle sætte sig på Danmarks dengang største enkeltbevilling på 5,6 mio. kr., fabrikerede et opdigtet citat, hvori hun fremhæver sin store faglighed, skriver Berlingske.
Sagen begynder i 2004, da IMK Almene Fond viser interesse for Milena Penkowas forskning og efterfølgende opfordrer hende til at søge fonden. En smigret Penkowa skriver i februar 2005 en ansøgning, men bliver to måneder senere i et svar fra formanden for IMK Almene Fond, Erhardt Gram, forelagt et tvivlsanliggende om, hvorvidt hun vitterlig har en doktorgrad. Han kunne nemlig se, at hendes doktordisputats endnu ikke var forsvaret, da et bedømmelsesudvalg underkendte hendes første disputats. Milena Penkowa forsikrer i et brev få dage senere, at et internationalt ekspertpanel i deres »second opinion« stiller sig uforstående over for den første bedømmelse. Det er i dette brev, at Milena Penkowa lader fantasien få frit løb:
»Deres bedømmelse af selve afhandlingen er i mine øjne optimal, idet de vurderede følgende (citat): Disputatsen er på et meget avanceret videnskabeligt niveau og anvender nyeste metoder og bioteknologier på innovativ vis, og samlet vurderes den til at være af højeste internationale klasse. Ved ethvert lægevidenkabeligt fakultet og ved egne universiteter (underforstået i Norge og Sverige), ville disputatsen medføre doktorgraden,« skriver Penkowa i brevet til Erhardt Gram.
