Pendlertalsmand overrasker: Nej tak til stop på fire stationer

På Christiansborg kæmper politikere for at Stogs-linjer igen skal stoppe på Friheden station. Men pendlertalsmanden er helt uenig med dem.

På Christiansborg står politikere fra lige fra Enhedslisten og SF til Socialdemokratiet  over Alternativet, Radikale Venstre og til Dansk Folkeparti i kø for at overbevise transportministeren. Ministeren skal vride armen om på DSB, så de geninfører, at S-togslinjerne E og Bx igen stopper på henholdsvis Friheden station samt Rødovre, Hvidovre og Brøndbyøster.

Og så skulle man jo tro at pendlerne jubler. Men det gør de ikke. I hvert fald ikke, hvis man spørger pendlertalsmand  Kristian Henrik Jakobsen, der selv er en flittig bruger af Linje E.

- Linje E passerer Friheden Station tre minutter efter at Linje A er kørt derfra mod København. Og så er stationen stort set tom. Og det er altså ikke rimeligt, at mellem 300 og 600 mennesker i et tog skal standse for at samle tre personer op, siger Kristian Henrik Jakobsen til TV 2 Lorry.

Anført af socialdemokraten Morten Bødskov, som er valgt i Københavns Omegn blev transportminister OIe Birk Olesen i dag kaldt i samråd om sagen, men Kristian Henrik Jakobsen har ikke meget til overs for den politiske indsats.

Kristian henrik Jakobsen er ikke begejstret for politikernes forsøg på at få Linje E tilbage til Friheden station.
Kristian henrik Jakobsen er ikke begejstret for politikernes forsøg på at få Linje E tilbage til Friheden station.

- Det er jo ren valgkamp. Morten Bødskov forsøger at høste stemmer på det her, og der er ingen af de politikere, der bruger S-toget. Jeg er med seks dage ud af syv hver uge, og det er en klar fordel, at Linje E ikke standser på Friheden. Dels sparer man lidt tid og dels giver det bedre driftsstabilitet. Det er jo også sådan, at når man når ned sydpå, så er bussernes afgangstider passet sammen med togets. Og hvis toget er bare en smule forsinket, så skal man vente en halv time på næste bus, lyder det fra pendlertalsmanden. 

quote Det er jo ren valgkamp

Kristian Henrik Jakobsen, pendlertalsmand

Han siger, at de samme forhold gør sig gældende med Linje Bx, der siden 10. december ikke har standset på stationerne i Rødovre, Hvidovre og Brøndbyøster. Her er det folk fra Glostrup, Albertslund og  Høje Taastrup, der så sparer tid.

Morten Bødskov afviser kritikken fra Kristian Henrik Jakobsen og siger, at der ikke er tale om valgkamp.

- Jeg tog selv S-toget hjem i dag og talte med folk på Rødovre Station, hvor jeg stod af, fordi jeg bor i Rødovre. Og der er store vrede over ministeren og DSBs beslutning. Vestegnen skal ikke betale for regeringens besparelser - og det er i hvert fald sikkert, at pendlertalsmanden ikke er talsmand for de folk, der bor i Rødovre, lyder det fra Morten Bødskov.

Han tilføjer, at han selv bruger S-toget, med mindre han vælger at cykle hele vejen ind til byen.

- Andre gange har jeg cyklen med i toget. Det er et område i stor vækst, så jeg går ud fra, at de forstår flertallets signal om, at det her skal laves om, lyder det fra den socialdemokratiske politiker.

Spørger man Køges socialdemokratiske borgmester, Marie Stærke, så er hun til gengæld enig med pendlertalsmanden. 

-Jeg støtter beslutningen om, at Linje E ikke stopper på friheden Station, siger til TV 2 Lorry.

 

Se indslaget om onsdagens samråd her.

 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

40_percent

playKom med på tur i den selvkørende bus på DTU

Nye vejstriber

Stor ændring på vej på motorvejene

Fartgrænser

Nyt forslag: Kommuner skal selv kunne bestemme fartgrænser

uheld motorring 3 sløret

Kaos på motorvej: Væltet lastbil spærrede trafikken

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere