Pendlere fra hovedstaden slipper for prishop

Selv om landets trafikselskaber næste år må hæve
taksterne med op til 3,1 pct., har DSB og ikke mindst DSB S-tog
presset på for at holde priserne for langturspendlerne i
hovedstadsområdet i ro. Det sker for ikke at tabe markedsandele
til bilen. Og de øvrige parter i takstfællesskabet, busselskabet
Movia og Metroselskabet, har ifølge Berlingske Tidendes
oplysninger ingen indvendinger mod, at indehavere af periodekort
til seks eller flere zoner favoriseres. Derfor bliver
prisstigninger på i gennemsnit 2,7 pct. lagt på
kontantbilletter, klippekort og periodekort på under seks zoner.
Baggrunden for DSBs usædvanlige initiativ er, at analyser af
passagerudviklingen i årene 2002-2007 viser, at de kraftige
prishop i perioden har medført et stort passagerfald. Det står i
skærende kontrast til, at DSB i 2007 fik gennemtrumfet, at der
blev indført to ekstra takstzoner for periodekort.
Økonomidirektør i DSB S-tog Hans Ole Larsen afviser, at
virksomheden har fortrudt, at der blev gennemført syv- og
otte-zoners kort, samt at fredningen af langturspendlerne næste
år er udtryk for en kovending. »Vi lavede takstsystemet om,
fordi prisniveauet ikke afspejlede afstanden. Det var rimeligt
med en større differentiering. Men det her handler om, at
passagererne ifølge vores undersøgelser har oplevet, at
prisstigningerne i de senere år har været højere end den
almindelige prisudvikling. Samtidig får folk flere og flere
biler. Derfor har vi følt, at der er behov for en ekstraordinær
indsats ved at markere, at toget er et godt, billigt og
miljøvenligt alternativ til bilen,« siger Hans Ole Larsen. Det
virker ejendommeligt, at I i årevis kæmper for at få ekstra
takstzoner, og når det så sker, så beder I om, at priserne
bliver holdt i ro, fordi det koster kunder! »Det ved jeg ikke,
om man kan sige. Det har slet ikke været agendaen. Du skal se
prisbilledet over en lang periode. Og i år har det her været det
rigtige, fordi det appellerer til bilisterne. Næste år følger vi
sikkert den generelle prisudvikling igen, eller lægger os lige
under,« siger Hans Ole Larsen. Metroselskabets økonomi påvirkes
mest, hvis der sker store takstændringer for de korte rejser, og
derfor siger selskabet god for DSBs ønske. Det samme gør Movia,
oplyser det københavnske bestyrelsesmedlem Jesper Christensen
(S). »Movia mister ikke noget ved fordelingen af indtægter fra
takstfællesskabet, så det må DSB selv om. Man kan godt sige, at
det virker ejendommeligt, at DSB først beder om to ekstra
takstzoner og så kommer med det her,« siger Jesper Christensen.
Formelt skal Trafikstyrelsen godkende de nye takster, inden de
træder i kraft i januar 2009.