Pas på, hvis du vil arbejde nøgen i haven

Den første lørdag i maj er international Arbejd nøgen i haven-dag, men før du smider kludene i det kølige forårsvejr, skal du både undgå at bryde loven og passe på ulykker.

Den første lørdag i maj er det international Arbejd nøgen i haven-dag! Dagen er skabt af The Naturist Society (TNS), der er en amerikansk søsterorganisation til Danske Naturister, og idéen med dagen er, at man skal føle sig mere fri, acceptere sin krop og være tættere på naturen.

Før du smider alt tøjet, skal du dog lige tænke dig om en ekstra gang, skriver Bolius.dk. Selvom du er på din egen matrikel, kan du nemlig godt komme til at overskride lovgivningen ved at gå nøgen rundt i din have (Straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse).

Du kan risikere, at naboer og forbipasserende føler sig krænkede over din nøgenhed.

Det gælder især, hvis din grund ligger ud til et busstoppested eller en etageejendom, hvorimod du roligt kan smide tøjet, hvis din have er aflukket og folk udefra skal gøre sig anstrengelser for at komme til at se ind i haven - fx ved at bruge en stige eller lave hul i hækken.

Jo mere synlig, du er, jo større er risikoen for, at du kan støde andre.

En rettesnor er dog, at for at støde andre skal din adfærd have en seksuel karakter - som samleje, berøring eller onani - samtidig med at det kan sandsynliggøres, at du ved eller må have indset, at din opførsel virker krænkende for andre.

Der er dog også andre risici forbundet med at arbejde i haven, fx er det ikke alt havearbejde, der egner sig til at udføre i nøgen tilstand.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik