Parken får rekordbøde efter arbejdsulykke

Parken Sport & Entertainment er blevet idømt den hidtil
største arbejdsmiljøbøde for en grov overtrædelse af
sikkerheden, skriver politiken.dk.
Den manglende sikkerhed omkring renovering af Parken kostede
13. januar i år en arbejder livet. Manden styrtede gennem et tag
og faldt 38 meter ned i selve sportsarenaen. Han blev dræbt på
stedet.
»Jeg kan bekræfte, at der er rejst tiltale i den pågældende
sag, og at vi har sendt et anklageskrift til byretten. Det er
sket med krav om en bøde på 80.000 kroner«, siger politiassessor
Kirsten Krog fra Københavns Politi til politiken.dk.
Den normale takst har hidtil været 20.000 kroner og 5.000
kroner oveni ved skærpende omstændigheder. Men fra 1. januar er
der indført visse skærpelser af arbejdsmiljøloven. En af dem er
større bøder. De nye takster er nu 40.000 kroner og 80.000
kroner ved skærpende omstændigheder. Og det var der efter
Arbejdstilsynets vurdering tale om ved ulykken, hvor flere
arbejdere gik rundt og arbejdede meget højt oppe uden
tilstrækkelig sikring.
»Det er første gang, vi i Storkøbenhavn har set den nye
maksimale bødestraf i brug. Så vidt jeg ved, er den heller ikke
anvendt andre steder i landet endnu«, siger tilsynschef Hasse
Mortensen, Arbejdstilsynet.
Parkens administrerende direktør Anders Hørsholt siger, at
Parken endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt man vil
betale bøden, eller om sagen ender i retten, skriver
politiken.dk.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

IMG_2481

”Fantastisk” donation skaber glæde på herberg for hjemløse

anonym

Tidligere anbragt om døgninstitution: "Jeg vidste godt, det var forkert, det de gjorde."

Nexus foto

playKritik af døgninstitution for unødvendige magtanvendelser mod anbragte unge

løndumping amager

TV 2 afslører: Håndværkere på Amager arbejder til 30 kroner i timen

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere