Oversigt: Her kan du stå på skøjter

Skal du have familie, venner eller din date med ud på skøjter i København og omegn, så får du her en oversigt over skøjtebaner i vores sendeområde.

Vinterens komme er over os, men sne og længerevarende frost er ikke en selvfølge i det danske kongerige.

Heldigvis, vil nogen måske sige, men for dem med hang til frosne søer, piruetter og skøjter, så er de afhængige af, at der er nogen, der gider smide noget vand ud på en plads og fryse det til is, så der er en skøjtebane, man kan skøjte på.

Flere steder skyder der Skøjtebaner op i Lorryland, og i det interaktive kort herunder kan du få overblik over de steder, som vi har kendskab til.

Klik på en af skøjterne for at læse mere om åbningstider og priser.

Har du kendskab til en skøjtebane, som ikke er i vores interaktive grafik?

Så send en mail til lasy@tv2lorry.dk


I mailen må du meget gerne skrive:


Hvor er skøjtebanen placeret?


Åbningstider:


Priser:

Hvor kan man skøjte i København?

Det er primært i København, at man finder skøjtebanerne i vores sendeområde. Mens skøjtebanerne i Enghaveparken, ved Frederiksberg Runddel og Broens Skøjtebane er gengangere fra tidligere, så slår Danmarks nationalstadion, Parken, for første gang portene op for skøjteglade borgere.

I forbindelse med et større julemarked laver man en skøjtebane med en helt unik placering nede ved plænen.

Men det er ikke kun i København, man kan svinge skøjterne. Det kan man også i shoppingcentret City 2 i Høje-Taastrup. Modsat de andre steder så foregår det her indendørs.

Hvis man helst vil stå på skøjter indendørs, så kan man også slå et smut forbi skøjtehallerne i Herlev, Hørsholm og Hvidovre.

Skulle det ske, vi får en hård vinter, så er der mulighed for, at der opstår naturlige skøjtebaner rundt om i Lorryland, når diverse søer fryser til is. I så fald melder kommunerne det ud på deres hjemmesider, ligesom der vil være skiltning, der hvor det er tilladt.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik