Overblik: Sådan kan du søge om julehjælp

Igen i år forventer man, at antallet af ansøgere vil ligge på et rekordhøjt niveau.

Mandag åbner både Blå Kors, Dansk Folkehjælp og Frelsens Hær for, at familier kan søge om årets julehjælp.

Og igen i år forventer man, at antallet af ansøgere vil ligge på et rekordhøjt niveau. Det fortæller Lars Lydholm, der er informationschef i Frelsens Hær, til TV 2 Lorry.

- De sidste par år har det stabiliseret sig på et rekordniveau. Vi modtager mange flere ansøgere end for bare ti år siden.

- De sidste tre-fire år har vi oplevet samme niveau. Men der er også flere organisationer, der hjælper, siger han og henviser til, at organisationen i år 2000 havde to uddelingssteder i København, mens man nu har otte.

Stigende brugsomkostninger

Sidste var der omkring 4000 familier i TV 2 Lorrys sendeområde, der ansøgte om juliehjælp hos Frelsens Hær. Heraf fik 2700 familier tildelt hjælp.

I år forventer man, at antallet af ansøgere vil ligge på samme niveau. Alligevel vurderer Lars Lydholm, at der er mere brug for hjælpen end tidligere.

- Der er ikke kommet flere fattige, men de fattige er blevet fattigere. Folks brugsomkostninger til f.eks. el og varme er blevet højere, og det er penge, der bliver taget fra f.eks. madbudgettet og juleomkostningerne, siger han.

Af faktaboksene nedenfor kan du danne dig et overblik over, hvordan de forskellige organisationers julehjælp ser ud og hvordan det er muligt at søge. 

Blå Kors

  • Julehjælpen består af støtte til gaver og mad.

  • Julehjælpen uddeles til familier på overførselsindkomst.

  • I 2020 ansøgte 7.402 familier om julehjælp hos Blå Kors, mens ansøgertallet bare to år forinden var på 6.268 familier. 

  • Ansøgningen foregår online og fristen er den 25. november 2021.

Dansk Folkehjælp

  • Dansk Folkehjælps Julehjælp består af en kolonialvarekurv eller gavekort til REMA 1000 til en værdi af 800 kr. samt gavekort til en værdi af 1.000 kr. til køb af julegaver til børnene.

  • For at kunne modtage Julehjælp, skal man være enlig forsørger på overførselsindkomst.

  • I december 2020 uddelte Dansk Folkehjælp julehjælp til 14.401 enlige.

  • Julehjælpen søges online og fristen er den 30. november 2021.

Frelsens Hær

  • Julehjælpen består af gavekort til supermarked til mad og gaver samt en pakke Lego – derudover kan der indgå forskellige sponsorgaver, som afhænger af hvilken by, man bor i.

  • Alle kan søge, men organisationen kigger på rådighedsbeløbet og familier med børn prioriteres først.

  • I 2020 uddelte man i TV 2 Lorrys sendeområde julehjælp til omkring 2700 ud af 4000 ansøgere. På landsplan uddelte man til omkring 8000 ud af 11.000 ansøgere.

  • Ansøgning kan sendes online og fristen for årets julehjælp er den 30. november 2021.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik