Overblik: Sådan fungerer det, når kommuner lægger budgetter

Hovedstadsområdet er hårdt af stigende ledighed som følge af coronaen, og det lægger stramme bånd på, hvad vores kommunerne kan bruge penge på til næste år. Af de 23 kommuner i landet, der har oplevet størst stigning i antallet af ledige - ligger de 21 i TV 2 Lorrys sendeområde. Se dem nede i artiklen.

01:54

Her kan du se en explainer, der forklarer, hvordan et kommunalt budget lægges. Video: TV 2 Lorry

Coronavirussen har givet vores kommunalpolitikere en del mere at spekulere over, når de skal få næste års budgetter til at hænge sammen.

Jokeren er selvfølgelig, hvor længe pandemien lægger en dæmper på vores arbejdsmarked. For de mange nye ledige er en massiv udgift for vores kommuner.

- Der vil være en række kommuner, hvor man kan blive ramt meget voldsomt af corona, fordi ledigheden stiger så meget, og man så ikke bliver kompenseret tilsvarende fra staten, lyder den dystre forudsigelse fra Arne Ullum, der er chefredaktør for nyhedsmediet NB-Økonomi, der dækker økonomisk politik.

Læs også Se listen: Her bruger København flest penge i nyt budget

Antallet af ledige er i år vokset mest i Dragør - med en stigning på 52,1 procentpoint.

Herefter følger Hørsholm, Tårnby, Gentofte og Herlev med stigninger på omkring 40 procentpoint, mens 33 procent flere er blevet ledige i København.

Se overblik med ledighedstal for alle kommuner i sendeområdet nederst i artiklen!

Flere af kommunerne kommer ganske vist fra et udgangspunkt med lav ledighed - men tallene vil sandsynligvis vokse yderligere, når mange opsigelsesvarsler udløber i de kommende måneder.

Arne Ullum holder især øje med situationen i Dragør og Tårnby, der er hårdt ramt af de mange fyringer i lufthavnen, mens København er presset af manglende turister.

- Man må formode, at både lufthavnen og den internationale turisme i København er noget af det sidste, der kommer i gang. Det kan godt blive meget voldsomtm og række ind i både 2021 og 2022, siger Arne Ullum.

Tårnby og København hjulpet af opsparing

I Tårnby og København er man godt hjulpet af, at man igennem årene har oparbejdet en stor opsparing - Tårnby har faktisk landets højeste likviditet per borger.

Læs også Borgmester: En meget trist dag i Tårnby

Derfor har man med budgetaftalen - der blev præsenteret i går - fundet 66 millioner i kommunekassen til at dække øget ledighed.

Men det har ifølge borgmesteren alligevel haft konsekvenser for, hvilke velfærdsforbedringer der ellers kunne blive råd til.

- Det går jo op imod, at man også gerne vil løfte nogle velfærdsområder, og selvom Tårnby Kommune har en robust økonomi, så er det det væsentlige kassetræk, vi kigger ind i her – også i forhold budget 2021, siger borgmester Allan S. Andersen, borgmester (Soc.dem.)

Hos naboerne i Dragør er situationen ifølge Arne Ullum endnu mere alvorlig.

For her har man - med en af landets mindste kassebeholdninger - ingen pengetank at trække på.

- Og nu bliver de så ramt af coronakrisen, og så kan det simpelthen kun reddes hjem ved at skære i budgetterne og gennemføre hårde besparelser, siger Arne Ullum.

Borgmester: Vi bliver nødt til at spare

Dragørs borgmester, Eik Bidstrup (V), er enig i analysen af, at der ikke skal meget til at vælte budgettet i den lille kommune.

- Det betyder jo, at vi bliver nødt til at kigge på alle andre områder og se på, hvor vi kan skære til og effektivisere. Hvor kan vi sørge for, at det giver mindst mulig påvirkning på vores skoler, institutioner og ældreområdet, siger Eik Bidstrup.

Dragør forventer at afsætte 23 millioner kroner oven i de 17 millioner kroner, man i forvejen bruger på udgifter til ledige.

I København kan man foreløbig dækket udgifterne til ledighed inden for det almindelige budget. Men den socialdemokratiske gruppeformand medgiver, at uforudsigeligheden om arbejdsmarkedet er så stor, at man kan være nødt til at afsætte flere penge i løbet af næste år.

- Ja, vi kan godt blive overraskede både positivt og negativt, men vi har prøvet at holde et budget, der ligger i midten af alle de forudsigelser, vi har modtaget. Så vi skal nok klare den, siger Lars Weiss.

Vil sikre økonomisk incitament for kommunerne

Kommunerne får faktisk finansieret deres samlede udgifter til dagpenge og kontanthjælp af staten. Men der bare et men.

Groft sagt fordeles pengene til kommunerne ud fra en gennemsnitlig beregning af indbyggertal og befolkningssammensætning. Og ikke ud fra hvor mange ledige, der rent faktisk er kommet i de enkelte kommuner.

Så når ledighedstallet stiger i hele landet, bliver den samlede pulje penge til kommunerne større. Men de kommuner med den største stigning i antallet af ledige vil kun få en del af deres udgifter dækket - mens andre kommuner, hvor ledigheden er steget mindre end gennemsnittet, faktisk kan ende med at få flere penge fra staten til dagpenge og kontanthjælp, end de reelt har udgifter for.

Forklaringen er, at man fra statens side gerne vil sikre, at kommunerne selv har et økonomisk incitament til at få ledige hurtigt i arbejde.

Men flere ledende politikere i vores område håber alligevel, at hovedstadskommunerne i den helt særlige corona-situation kan få en ekstra økonomisk håndsrækning til de mange ledige.

- Der er nogle kommuner, som bruger rigtigt mange penge på området, og så er der selvfølgelig nogle, der bruger mindre. Derfor håber jeg også, at man kigger mere ind i fremtiden, siger Tårnbys borgmester Allan S. Andersen.

- Det mest fair ville jo være, hvis man sagde, at kommunerne bliver kompenseret i forhold til de ekstra udgifter, de har haft, så det er det, kompensationsordningen går til, siger Lars Weiss.

Helligt princip

Men det bliver ifølge Arne Ullum vanskeligt for hovedstadskommunerne at finde det es i ærmet.

For princippet om at kommunerne kompenseres under ét er ganske helligt.

- Hvis man først ændrer på det, så kommer om tre år måske landsbrugskommunerne og siger, at priserne på grisekød er faldet dramatisk, så nu skal vi have en kompensation for det, så det er næsten ikke til at stoppe, forklarer han .  

Den debat kommer uden tvivl til at fylde i foråret, når kommunerne igen skal forhandle om en ny økonomiaftale.

Men i første omgang skal de altså hver især nå til enighed om budgetter, der kan få os alle sammen mest nænsomt igennem coronaens økonomiske konsekvenser.

Vi håber selvfølgelig på det, og vi gør, hvad vi kan for at få lagt et robust budget også i de år, der kommer fremover, siger Dragørs borgmester Eik Bidstrup.

Så meget er ledigheden steget i din kommune:

Stigningen i antallet af ledige i løbet af 2020 frem til den 6. september.
 

  • Dragør: 52,1 %
  • Hørsholm: 42,7 %
  • Tårnby: 40,1 %
  • Gentofte: 38,5 %
  • Herlev: 37,8 %
  • Rødovre: 36,5 %
  • Frederiksberg: 36,1 %
  • Solrød: 33,5 %
  • Lyngby-Taarbæk: 33,4 %
  • København: 33,2 %
  • Hvidovre: 32,6 %
  • Glostrup: 32,0 %
  • Gladsaxe:  31,8 %
  • Furesø: 31,5 %
  • Lejre: 31,2 %
  • Høje-Taastrup: 30,9 %
  • Hillerød: 29,9 %
  • Rudersdal: 29,3 %
  • Roskilde: 28,3 %
  • Greve: 27,0 %
  • Vallensbæk: 26,9 %
  • Ishøj: 24,6 %
  • Egedal: 24,3 %
  • Fredensborg: 24,0 %
  • Ballerup: 23,9 %
  • Brøndby: 20,8 %
  • Allerød: 20,5 %
  • Albertslund: 20,5 %
  • Frederikssund: 19,7 %
  • Køge: 15,6 %
  • Helsingør: 15,0 %
  • Halsnæs: 13,9 %
  • Gribskov: 11,9 %
  • Stevns: 8,3 %

 

Kilde: Tal fra Jobnet.dk



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik