OVERBLIK: Oppositionen er imod nedlæggelse af regioner

Regeringen vil nedlægge regionerne som del af sundhedsudspil, erfarer flere medier.

Regionerne, som vi kender dem, kan være på vej til nedlæggelse. Flere medier erfarer, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag fremlægger en sundhedsreform, hvor de fem regionsråd nedlægges.

Regeringen skal dog først samle flertal for forslaget. Det kan måske ske med Dansk Folkeparti, der længe har ønsket, at regionerne blev afskaffet. Oppositionen er til gengæld imod.

Her et overblik over de politiske reaktioner:

* Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V):

- Jeg har hele tiden været bekymret for, at der ville komme et udspil, hvor man ville fravælge en folkevalgt forankring i forhold til sundhedsvæsenet. Jeg er blevet bekræftet i, at det er på vej.

Formanen for Danske Regioner, Venstres Stephanie Lose.
Formanen for Danske Regioner, Venstres Stephanie Lose.
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

* Lars Løkke Rasmussen ønskede over for Ritzau ikke hverken at bekræfte eller kommentere på erfaringerne om nedlæggelse af regionerne. Han sagde under en partilederdebat forud for rygterne:

- Et godt dansk sundhedsvæsen skal gøres bedre. 

- For mange patienter oplever sundhedsvæsenet på en måde, hvor man skal være stærk for at være syg.

- Hvor den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden gør. For mange skal rejse for langt for at få ukompliceret behandling.

Regeringen med statsminister Lars Løkke rasmussen i spidsen præsenterer i morgen onsdag sit nye sundhedsudspil.
Regeringen med statsminister Lars Løkke rasmussen i spidsen præsenterer i morgen onsdag sit nye sundhedsudspil.
Foto: Philip Davali - Ritzau Scanpix

* Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl afviste også at bekræfte eller kommentere erfaringerne over for Ritzau. Under debatten forinden sagde han:

- Når man skal have en behandling på et sygehus, skal man finde sig i at tage længere væk fra sit hjem. Det er man nok også tilfreds med, hvis man får en bedre behandling, på det sygehus man kommer frem til.

- Men alt hvad der kan klares, som ikke kræver specialiseret behandling, skal klares så tæt på borgeren som muligt.

Dansk Folkepartis partiformand Kristian Thulesen Dahl.
Dansk Folkepartis partiformand Kristian Thulesen Dahl.
Foto: Philip Davali - Ritzau Scanpix

* Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale:

- Jeg synes grundlæggende, at det er en dårlig idé at centralisere vores sundhedssystem.

- Jeg synes, man skal lytte til de pårørende, patientforeningerne og personaleorganisationerne, som alle siger, at det sidste, vi har brug for, hvis vi skal gøre mere for patienterne, det er en stor strukturreform.

- Jeg vil opfordre Lars Løkke til ikke på det her tidspunkt at præsentere sådan en reform, men i stedet vente til efter et valg, hvis han vil nedlægge regionerne. 

De Radikales leder, Morten Østergaard, er imod idéen om at skrotte regionerne.
De Radikales leder, Morten Østergaard, er imod idéen om at skrotte regionerne.
Foto: Philip Davali - Ritzau Scanpix

* Dan Jørgensen (S) skriver på Twitter:

- Virkelig dårlig idé at nedlægge regionerne. Vi har brug for nærhed i sundhedssektoren - ikke centralisering!

Socialdemokraternes Dan Jørgsensen er ude med riven på Twitter.
Socialdemokraternes Dan Jørgsensen er ude med riven på Twitter.
Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

* Lea Wermelin (S) skriver på Twitter:

- Katastrofalt, hvis det holder vand, og regeringen trods al den modstand vælger centraliseringen. Bornholm kommer til at betale dyrt, hvis vi ikke har lokale folkevalgte til at tage kampen mod Excel-arket.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Lea Wermelin.
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Lea Wermelin.
Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

* Benny Engelbrecht (S) skriver på Twitter:

- Det ender med den centraliseringsøvelse som Søren Gade, Lars Krarup, Anni Matthiesen, Stephanie Lose med flere har advaret mod.

Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet mener, der er tale om en centraliseringsøvelse fra regeringens side.
Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet mener, der er tale om en centraliseringsøvelse fra regeringens side.
Foto: David Leth Williams - Ritzau / Scanpix

* Også Mette Frederiksen (S) forlod tirsdagens debat i Folketingssalen uden at stille op til interview med pressen. Hun opfordrede under debatten DF til at indgå en sundhedsreform med S i stedet for regeringen.

- Hvis vi har en fælles interesse i at skabe et sundhedsvæsen med mere nærhed, var det så ikke nogen andre, Dansk Folkeparti skulle lave politik med?, lyder det fra Mette Frederiksen.

Den socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen.
Den socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen.
Foto: Philip Davali - Ritzau Scanpix

* Sundhedsordfører i SF Kirsten Normann Andersen:

- Det lyder som et voldsomt centraliseringsprojekt af vores vigtige sundhedsvæsen. Det vil fjerne alle demokratiske muligheder for lokal indflydelse.

Sundhedsordfører i SF Kirsten Normann Andersen.
Sundhedsordfører i SF Kirsten Normann Andersen.
Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

- Det er jeg rigtig ked af - specielt som jyde, hvor jeg mange gange har oplevet at lokalbefolkningen og lokale politikere har blandet sig og haft indflydelse på, hvordan sundheden skulle udvikle sig i deres lokalområde, siger Kirsten Normann Andersen.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20200122-103312-A-1920x1281we

Hvem tør gå først? Partier bag forslag om at droppe valgplakater i København

20190704-114409-5-1920x1338we

Politikere vil have lattergas på forbudsliste

Trafikstøj(1)

playTransportordførere svarer igen på kras kritik fra borgmester i støjplaget kommune

Lars Løkke Rasmussen

playMan skal passe på med at undervurdere Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra de konservative

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere