Over 100 plejehjem i hovedstadsområdet ramt af corona

Seks ud af ti plejehjem med besøgsforbud på grund af coronasmitte ligger i hovedstadsområdet.

Trods stribevis af tiltag og restriktioner er det endnu ikke lykkedes at få bugt med coronasmitten på mange plejehjem.

Alene i hovedstadsområdet er 106 plejehjem i skrivende stund ramt af besøgsforbud som følge coronasmitte blandt personale eller beboere.

Det viser den seneste oversigt over påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ifølge opgørelsen havde styrelsen den 15. januar udstedt påbud om besøgsforbud til 174 plejehjem i hele landet. Mere end 60 procent af de berørte plejehjem ligger i kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde.

Plejehjem ramt af besøgsforbud pga. covid-19

Albertslund Kommune

Rehabiliteringsafdelingen Albertshøj

Plejecenter Albertshøj

Allerød Kommune

Plejecenter Lyngehus

Skovvang Plejecenter

Engholm Plejecenter


Ballerup Kommune

Plejecenter Rosenhaven

Plejecenter Sønderhaven

Aktivitets- og aflastningstilbuddet i Sønderhaven


Brøndby Kommune

Ældrecenter Gildhøjhjemmet

Ældrecenter Nygårdsplads nr. 30-32

Egedal Kommune

Egeparken Plejecenter

Plejecenter Solkrogen

Plejecenter Porsebakken

Frederiksberg Kommune

Døgnrehabilitering

Betaniahjemmet

Plejecenter Ingeborggården (Troels-Lunds vej)

Akaciegårdens Plejehjem

Søndervang Plejehjem

Flintholm Plejecenter

Kastanjehaven Plejecenter

Plejecenter Ingeborggården (Nimbusparken)

Søster Sophies Minde

Kong Frederik IX Plejecenter


Frederikssund Kommune

Pedershave Plejecenter

Attendo Lærkevej Friplejehjem

Fredensborg Kommune

Øresundshjemmet

Skovgården Pleje- og Rehabiliteringscenter

Lystholm Plejecenter

Furesø Kommune

Rehabiliteringscentret Svanepunktet


Gentofte Kommune

Søndersøhave Plejecenter

Jægersborghave Plejecenter

Rygårdscentret, Afdeling Drossellunden

Plejebolig Ordruplund

Genoptrænings- og Rehabiliteringscenter Tranehaven


Gladsaxe Kommune

Seniorcenter Rosenlund, Søborg

Møllegården Plejecenter

Bakkegården Plejecenter


Glostrup Kommune

Ældrecenter Hvissinge

Ældrecenter Dalvangen


Greve Kommune

Nældebjerg Plejecenter

Langagergård Plejecenter

Dahlia Huset


Gribskov Kommune

Plejecenter Trongården


Herlev Kommune

Lille Birkholm Center

Herlevgaard Center


Ishøj Kommune

Torsbo Plejecenter


Lyngby-Taarbæk Kommune

Plejecenter Baunehøj,

Plejecenter Virumgård

Bredebo Plejehjem

Trænings- og Rehabiliteringscenter Møllebo

OK-Fonden Lystoftebakken


Københavns Kommune

Plejehjem Lærkebo

Plejehjem Poppelbo

Center for Demens – Lindehusene

Peder Lykke Centeret

Plejehjemmet Hjortespring

Egebo Plejecenter

Plejecenter Sølund

Plejeboligcenter Fælledgården

Valby Friplejehjem

Ørestad Plejecenter

Skjulhøjgård Plejecenter

Damsøgård Plejehjem

Pilehuset Plejecenter

Hørgården Plejecenter

Solgaven Plejecenter

Møllehusets Plejecenter

Rosenborg Plejecenter

Håndværkerforeningens Plejehjem

Center for Rehabilitering og Akutpleje (Valby)

Center for Rehabilitering og Akutpleje (Brønshøj)

Arendse Plejecenter

Plejecenter Bonderupgård

Plejehjemmet Ryholtgård

Dronning Ingrids Hjem, Københavns Kommune Forbud 10-01-2021

Haandværkerforeningens Plejecenters Midlertidige Plejeophold, K


Helsingør Kommune

Helsingør Rehabiliteringscenter- og Træningscenter

Grønnehaven Plejecenter

Plejehjemmet Strandhøj

Helsingegården

Birkebo Plejehjem

Montebello


Herlev Kommune

Lærkegaard Center


Hillerød Kommune

Plejecenter Ålholmhjemmet

Rehabiliteringsafdelingen

Sophienborg Plejecenter

Plejecenter Skanselyst


Høje-Taastrup Kommune

Torstorp Pleje- og rehabiliteringscenter

Plejecentret Baldersbo

Sengeløse Plejecenter


Hørsholm Kommune

Midlertidige Pladser Louiselund

Breelteparken Plejecenter,


Køge Kommune

Ølby Plejcenter Lyngby

Plejecentret Tingstedet


Lejre Kommune

Hvalsø Ældrecenter


Roskilde Kommune

Astersvej Plejecenter


Rudersdal Kommune

Plejecenter Sjælsø

Plejecenter Hegnsgården

Plejecenteret Byageren

Plejecenter Lions Park


Rødovre Kommune

Ældrecenteret Broparken

Plejehjemmet Ørbygård


Stevns Kommune

Plejecenter Hotherhaven


Tårnby Kommune

Plejehjemmet Irlandsvej

Plejehjemmet Løjtegårdsvej


Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Et af de plejehjem, der for nylig har været ramt af et større smitteudbrud, er Plejecenter Rosenhaven i Ballerup.

Her blev hele 27 personer - 15 beboere og 12 medarbejdere - fredag testet positive for coronavirus.

- Det er en skidt nyhed. Det er rigtig, rigtig ærgerligt, specielt når vi nu går ind i den allersidste fase med vaccinationerne og kunne se en ende på det. Det er så uheldigt, som det kan være, lød det i den forbindelse fra borgmester Jesper Würtzen (S).

Fakta om besøgsforbud

Hvis der på et plejecenter eller et sygehus er registreret et udbrud med én eller flere smittede, kan det være nødvendigt at udstede et besøgsforbud for at inddæmme smitten og beskytte beboerne eller patienterne.

Hvis der er udstedt et besøgsforbud, må der som udgangspunkt ikke være besøg. Der er dog enkelte undtagelser: Den nærmeste pårørende må fortsat gerne komme på besøg, ligesom der må komme besøg i kritiske situationer. Desuden kan der stadig leveres serviceydelser på stedet, f.eks. må en fodterapeut, der skal foretage en nødvendig behandling, gerne komme ind på plejehjemmet.

Det er kun Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan udstede påbud om besøgsrestriktioner eller besøgsforbud på plejehjem og sygehuse m.v. Kommunerne eller regionerne og de pågældende institutioner skal herefter implementere restriktionerne eller forbuddet i henhold til den tekst, der fremgår af påbuddet.


Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Også i Dragør er det lykkedes coronavirussen at overtrumfe det første stik vaccine på Omsorgscentret Enggården.

- Det er tankevækkende, at det her udbrud sker 10 dage efter vores første vaccination.

- Det understreger med al tydelighed, at vi ikke må give slip, men at vi skal opretholde vores restriktioner: Værnemidler, afstand og så videre, udtalte centerleder Ole Andersen forleden til TV 2 Lorry.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil mange borgere – men ikke alle – opnå nogen grad af beskyttelse mod covid-19 allerede efter den første dosis vaccine, men dog først efter et par uger. Smitten kan derfor have udviklet sig i dagene efter, vaccinationerne blev udført.

Opråb fra københavnsk borgmester

I København er 29 af kommunens i alt 44 plejehjem ramt af coronasmitte, og senest er den meget smitsomme britiske coronavariant konstateret på to af kommunens plejehjem.

Det bekymrer sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, som nu gentager sit opråb fra forrige uge om en mere aggressiv teststrategi.

Hun vil have myndighederne til at tage skrappere restriktioner i brug, så smitten fra den britiske coronavariant undgår at brede sig, inden plejehjemsbeboerne får det andet vaccinestik senere på måneden.

- Vi skal bruge en langt mere aggressiv teststrategi på de plejehjem, hvor der er smitte, så vi kan sørge for, at de smittede ikke smitter andre, siger Sisse Marie Welling tirsdag til TV 2.

Må kun få besøg af tre pårørende

Ud over de retningslinjer for afstand, zoneinddelinger, rengøring og hygiejne, som allerede er implementeret, skal der ifølge sundhedsmyndighederne ikke iværksættes særlige initiativer. 

Men i Københavns Kommune er man alligevel gået skridtet længere. Blandt andet må beboerne på samtlige kommunens plejehjem nu kun få besøg af deres af tre nærmeste pårørende.

- Det er et kapløb med tiden, og vi skal sørge for, at denne her britiske variant ikke kommer indenfor på flere af vores plejehjem til vores ældre og sårbare borgere – den er op mod 70 procent mere smitsom, og de værktøjer, vi har, er ikke tilstrækkelige til at slå den ned. Derfor vil jeg opfordre regeringen til at teste endnu mere aggressivt og til at lukke alle plejehjem ned for alt andet end kritiske besøg, indtil vores beboere har fået 2. stik, og vaccinerne er virksomme, siger Sisse Marie Welling i en pressemeddelelse fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

I Dragør deler man den københavnske borgmesters bekymring, fortæller Socialdemokratiets Nicolaj Bertel Riber, der er formand for Social- Sundheds-og Arbejdsmarkedsudvalget i Dragør Kommune.

- Jeg deler bekymringen for coronavirus, B117, men jeg kan på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til, hvad der vil være den rigtige strategi i forhold til yderligere smittebegrænsning. Yderlige testning kunne være en mulighed. Lige nu gør vi, hvad vi kan, og vi har også yderligere skærpet restriktionerne for, hvem der kommer og går på vores plejehjem, siger Nicolaj Bertel Riber til TV 2 Lorry.

Minister: Vi følger udviklingen 

TV 2 Lorry har ikke nået at indhente en kommentar fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

Ifølge TV 2 vil ministeren ikke stille op til interview, men han siger i en skriftlig kommentar til tv-stationen:

- Sundheds- og ældreministeriet kan oplyse, at myndighederne følger udviklingen på plejecentrene tæt, og det har forekomsten af cluster B.1.1.7 i Danmark ikke ændret på. Det er desuden besluttet at intensivere testindsatsen, så plejehjemsansatte testes to gange om ugen. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der udsteder besøgsforbud, hvis dette er nødvendigt for at inddæmme eventuel smitte. Det er allerede sket på en række plejecentre, siger ministeren til TV 2.

SSI: God mening i at beskytte plejehjemmene ekstra

Ifølge Henrik Ullum, som er direktør ved Statens Serum Institut, er det svært problematisk, at den britiske variant har gjort sit indtog på plejehjemmene.

- Det er ikke fordi den variant gør os mere syge. Men i og med, at den er mere smitsom, så vil den, når den kommer ind på plejehjemmene, sprede sig meget mere internt. Og dermed bliver flere syge og risikerer at dø, siger han til TV 2.

Henrik Ullum vil ikke kommentere på Sisse Marie Wellings konkrete forslag om at lægge en jernring om plejehjemmene, indtil alle har fået det andet stik, men han mener, at der er god grund til at være ekstra forsigtig lige nu.

- Vi er jo i fuld gang med vaccinationerne og det betyder, at det jo ikke måneder, vi skal udholde det her i endnu. Så det at få beskyttet plejehjemmene rigtig godt lige nu, vil give god mening, siger han til TV 2.

Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Nye tal Statens Serum Institut viser, at der i alt døde 106 coronaramte plejehjemsbeboere rundt om i landet alene i uge 2.

Det er rekordmange, da det hidtil højeste antal dødsfald var i uge 53. Her døde 87 smittede på landets plejehjem.

Der blev i sidste uge fundet corona på 99 af landets omkring 930 plejehjem. Det svarer til lige knap hver niende plejehjem.

Ugen før var der corona på omkring hver ottende plejehjem. Her blev fundet 458 smittede.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik