Otte skydevåben er fundet - politiet søger vidner

Maskinpistol og andre våben lå i flyttetæppe i opgang i Høje Gladsaxe. Våbnene er sendt til undersøgelse.

Næsten to uger efter fundet af i alt otte skydevåben i Værebro og Høje Gladsaxe har politiet valgt at fortælle offentligheden om sagen.

Årsagen er, at politiet søger vidner for at komme videre med forsøget på at finde de personer, der har håndteret våbnene.

I det ene tilfælde lå der to ladte pistoler i en hvid Citroën Jumpy på Laurentsvej ved Værebro, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Dette fund skete 15. oktober, og dagen dukkede der igen farlige sager op. Denne gang var der tale om seks skydevåben, som lå i et gråt flyttetæppe i en opgang på Høje Gladsaxe Torv.

I tæppet lå der blandt andet en maskinpistol, to revolvere, og en pistol, og oveni var der en stor mængde ammunition.

Mandag efterlyser politiet vidner, som den 16. oktober eller i dagene forud har set nogen bære rundt på flyttetæppet og indholdet.

Politiet har sendt de i alt otte skydevåben til nærmere undersøgelse.

Her blev det for eksempel blive undersøgt, om de kan knyttes til konkrete skudepisoder.

I øvrigt roser politiet en borger, som kom med tippet om den hvide Citroën i Værebro.

Bilen havde stået til salg uden nummerplader i et stykke tid, og det fik en borger til at kontakte politiet.

Særligt i årets første måneder var der en stribe skudepisoder i Høje Gladsaxe, Værebro og i København.

Politiet mener, at nogle af episoderne kan forklares med opgør mellem to grupper, Værebros Hårde Kerne og Loyal to Familia.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi

Mor er anholdt for at bortføre niårig pige fra Bagsværd

Neon Hovedbanegården

Alarm afblæst: Hovedbanegården blev evakueret

mette frederiksen dukke afbrændt

playFire personer mistænkes for afbrænding af statsministerdukke

Politibil nat

Politiet lukker fest og sigter 31 personer

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere