Ornitologer: Vent med at klippe hækken for fuglenes skyld

Dansk Ornitologisk Forening opfordrer haveejere til at vente med at klippe hæk til efter 1. august. Også fældning af træer og buske bør vente.

Mange fuglearter har unger på denne tid af året.

Fuglenes frugtbarhed har nemlig særdeles gunstige vilkår i disse tider, hvor de kan få lov til at yngle i de danske haver. Og særligt hækken er et yndet ynglested for en lang række småfugle, eksempelvis solsorten, grønirisken og gærdesangeren.

quote Hvis man klipper hæk i maj og juni, kan man komme til at skade ynglefuglene direkte ved at ødelægge deres rede, æg eller unger. 

Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF)

Men hvis ynglesæsonen skal gå godt, er det fornuftigt at holde hånden over hækken og lade hækkeklipper eller saks hvile et par måneder endnu i værktøjsskuret, lyder opfordringen fra Dansk Ornitologisk Forening.

- Vi anbefaler, at man først klipper sin hæk efter 1. august, da de fleste småfugle, der yngler i hække, så er færdige med deres ynglesæson. Hvis man alligevel vil klippe hæk fra midten af juli, kan man gøre det forsigtigt og se efter, hvor der er fuglereder, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

- Hvis man klipper hæk i maj og juni, kan man komme til at skade ynglefuglene direkte ved at ødelægge deres rede, æg eller unger. Indirekte gør man også skade, fordi man risikerer at gøre hækken så åben, at rovfugle, kragefugle eller måske katte får lettere ved at finde fuglerederne, siger Knud Flensted.

Tøv en kende med fældninger

Dansk Ornitologisk Forening opfordrer også til, at man som haveejer er tilbageholdende med at fælde træer og buske fra 1. marts til 31. august.

- Det er en fordel for ynglefuglene, hvis haveejeren om sommeren gør så lidt som muligt i sin have, måske med undtagelse af at slå græsset. Det er måske endda gode nyheder for mange have-ejere, at de med god samvittighed kan lave så lidt som muligt og samtidig hjælpe fuglene, siger biologen.

- Der er også den ekstra fordel ved at vente med sin hækklipning til august, at man med de fleste typer af hække så kan nøjes med at klippe denne ene gang i sæsonen. Hvis man klipper sin hæk i maj eller juni, vil hækken skyde igen, så man må gentage processen i sensommeren, siger Knud Flensted.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik