Opus Dei taber retssag til dansk spiludvikler

Et filosofisk kortspil minder ikke om religiøs undervisning. Derfor bliver dansk spiludvikler frifundet.

Foto: Lorry

Den religiøse organisation Opus Dei har fredag i Sø- og Handelsretten tabt en retssag mod en dansk spiludvikler, som står bag spillet Opus Dei: Existence After religion.

Læs også: Domstol afgør retten....

Organisationen krævede erstatning fra spiludvikler Mark Rees-Andersen, som står bag filosofispillet, der har et navnesammenfald med organisationen.

Opus Dei, hvis fulde navn er Prælaturet af Det Hellige Kors og Opus Dei gjorde i retten krav på navnet "Opus Dei", som er latin for "Guds Værk" efter varemærkeloven.

Dommerne i Sø- og Handelsretten vurderer dog, at spillet som vare er så forskellig fra de ydelser, som organisationen tilbyder, at spiludvikleren er blevet frifundet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik