Oprør over skyhøj pris for varme

Udsigt til en varmeregning, der stiger med 58 procent det kommende år, har fået sindene i kog i det lille bysamfund Slagslunde ved Buresø ifølge Frederiksborg Amts Avis.

En ikke særlig køn udsigt er i øjeblikket ved at tegne sig i
Slagslunde ved Buresø. Det er nemlig udsigten til en skyhøj
varmeregning, som for nogle af de mindste husstande betyder en
prisstigning på 58 procent i forhold til sidste års
varmeregning.

I kroner og ører betyder det, ifølge borgernes
egne beregninger, samlet set mellem 5000 og 6000 kroner mere per
husstand om året til varme, hvilket har sat sindene i kog i det
lille bysamfund.

- Vi bliver nødt til at kæmpe. Nogen skal jo
gøre det, men vi ved da godt, at det er musen mod elefanten,
siger Marie Allerslev, der er formand for Slagslunde
Fjernvarmelaug.

Ifølge E.ON Danmark, der leverer varmen, skal
udviklingen ses i lyset af stigende gaspriser, som er med til at
presse varmeregnskabet hos forbrugerne i vejret. Derudover
medvirker en adskillelse af de faste og variable betalinger,
efter påbud fra Energitilsynet, til udviklingen, lyder
forklaringen.

Mogens Andersen, der er ingeniør i Dansk
Fjernvarme, kalder dog stigningen »voldsom« og kender ikke til
lignende tilfælde. - Det generelle billede er, at
fjernvarmepriserne er i ro. Vi hører, at det kommer til at stige
en lille smule, men det er nærmere fem til ti procent, siger
Mogens Nielsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

tour de france ruten

playRuten skal nærstuderes: Tour de France-arrangør besøger København og Roskilde

parkbyen rødovre

Byråd baner vejen for nyt boligkvarter i Rødovre

20200702-092517-A-1920x1369we

Priser på op til 10 millioner kroner: Forældrekøb boomer i København

parkering p-plads parkeringsplads

Røde partier vil begrænse biler i København – men har netop stemt for 167 nye p-pladser

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere