Oplevelser i weekenden: Børne-tv's historie, Morgengrimm og brætspilscafe

Kom helt tæt på de gamle figurer fra børne tv, lev dig ind i fortællingen om Hans og Grethe eller kom til hyggelig brætspilscafe i denne weekend.

Weekenden nærmer sig, og i den forbindelse har vi i samarbejde med Børn i Byen udvalgt fem spændende oplevelser, som I kan begive jer ud på i denne weekend. 

Børne-tv’s historie – tag en tur tilbage i tiden på Nationalhistorisk Museum

Foto: Det Nationalhistoriske Museum.
Foto: Det Nationalhistoriske Museum.

Nu kan du og hele din familie komme ind og se de gode, gamle figurere og dukker, som op igennem tiden har figureret på vores fjernsynsskærme hjemme i stuerne. Nationalhistorisk Museum fejrer børne-tv's historie ved at udstille gamle rekvisitter og figurer børnefjernsynsuniverset.

Du kan blandt andet komme ind og se Bamses karakteristiske, røde gummistøvler, dukkerne Kaj og Andrea samt en lang række andre rekvisitter og kostumer.

Udstillingen rummer også scenografiske opsætninger og interaktive elementer. Hele udstillingen inviterer altså børn og barnlige sjæle ind i mange af de velkendte universer.

Hvor og hvornår:

Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot 10, 3400 Hillerød. Entre er inkluderet i billetten til museet. Det koster 75 kroner for voksne og 20 kroner for børn i alderen 6-15.

Læs mere her.

Morgengrimm – Bliv en del af eventyret om Hans og Grethe

Billede: Nationalmuseet.
Billede: Nationalmuseet.

Vi kender alle sammen Brødrene Grimms fortælling om Hans og Grethe, der med nød og næppe undslipper den sultne heks i det store pandekagehus. Men nu kan du og din familie blive en del af fortællingen, når Nationalmuseet inviterer til en sjov og anderledes fortælling om Hans og Grethe.

I oplever fortællingen på livagtig vis, når I selv skal ud i den mørke skov. I den mørke skov vil I møde heksen i pandekagehuset. I skal passe på at I ikke falder for heksen og hendes tricks, for hun er lusket! Den anbefalede alder er børn i alderen 5-9 år.

Hvor og hvornår

Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K. Lørdag den 9. november, kl 10 og kl 12. Entre koster 50 kr. for børn og  voksne + entrébillet (kun til voksne).

Læs mere her.

Familie-brætspilscafe – Kom til hyggelig cafe med brætspil og hygge

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Nu kan du endelig vise, hvem der er den bedste til at spille Ludo i familien! Frederiksberg Bibliotek inviterer til en hyggelig formiddag, i selskab med alverdens bræt- og kortspil. Her kan i spille alle de velkendte brætspilsklassikere, som Ludo og Matador. Quizspil, som Bezzerwizzer og Trivial Pursuit, er også på menuen, så der er lidt forskelligt for enhver spilånd.

I kan også gå på opdagelse i nye spil, som måske kan give inspiration til, hvad i kan spille derhjemme. Arrangementet er gratis.

Hvor og hvornår

Biblioteket Frederiksberg, Falkoner Plads 3, 2000 Frederiksberg. Lørdag den 9. november, fra kl 10.30-12.30. Arrangementet er gratis.

Læs mere her.

International Science Museum Day – Gå på opdagelse i spændende opfindelser

Foto: Danmarks Tekniske Museum.
Foto: Danmarks Tekniske Museum.

På søndag, den 10. november, er der International Science Museum Day på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Begivenheden er et samarbejde mellem UNESCO, den internationale museumsorganisation ICOM og sammenslutningen af en lang række tekniske museer. Danmarks Tekniske Museum vil fejre dagen ved at invitere dig og hele din familie ind til en masse sjove aktiviteter.

Her kan i, for eksempel, komme på skattejagt rundt omkring på museet, hvor udstillingerne danner ramme for skattejagten. I kan også opleve de mange genstande, som museet har udstillet. Her kan i blandt andet se rumkapslen, der sendte Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, ud i rummet. I kan også prøve at sidde i en rigtig jetjager. Museet rummer altså oplevelser for hele familien.

Hvor og hvornår

Danmarks Tekniske Museum, Fabriksvej 25, 3000 Helsingør. Søndag den 10. november, fra kl. 10 til kl 16. Entre koster 90 kroner for voksne. For børn under 18 er det gratis.

Læs mere her.

Plant et træ – Træer fra indsamlingsshow skal i jorden

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tilbage i september måned afholdte TV2, i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, indsamlingsshowet ”Danmark Planter Træer”. Her samlede danskerne penge ind til nye træer i Danmark.

De skal nu i jorden, og de første træer bliver sat i jorden søndag kl 12 i Nordskoven ved Slagelse. Her kan du og hele din familie komme ud og være med til at plante nogle af de 1.500 nye træer.

Til arrangementet kommer Peter Tanev fra TV 2 Vejret, som vil være med til at byde velkommen sammen Slagelses borgmester, John Dyrby Paulsen. Efterfølgende vil der tændes op i nogle bålfade, hvor i kan stege nogle lækre pandekager og få en kop varm kakao til at lune jer på.  

Lyder det som et arrangement for jer, så husk en spade, et sæt gummistøver og det gode humør.

Hvor og hvornår

Nordskoven, Stenagervej 2, 4200 Slagelse. Søndag den 10. november, fra kl 12-14. Arrangementet er gratis, man skal dog selv medbringe en spade.

 Læs mere her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik