Oplevelser i weekenden: Åbningsfest i Enghaveparken, jul i Zoo og teater på Amager

Oplev det nye Enghaveparken, fejr julen med dyrene i Zoo eller kom til Københavns længste julekalender i Lorryland den kommende weekend!

Vi er snart halvejs inde i december, men det skorter ikke juleaktiveter her i Lorryland!

Sammen med Børn i Byen har vi fundet fem sjove og hyggelige aktiviteter, som i kan opleve i weekenden.

Åbningsfest i Enghave Parken – Sjove aktiviteter for hele familien

Foto: Flemming Bo Jensen
Foto: Flemming Bo Jensen

I over halvandet år har Enghaveparken på Vesterbro været under renovering. Men nu genåbner Københavns Kommune endelig parken med den helt store åbningsfest! Programmet starter klokken 12.30, ved at koret Momentum vil skabe lidt julestemning med deres fløjlsbløde sangstemmer.

Efterfølgende vil der være taler, blandt andet Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen. Dernæst vil Skøjteklub København optræde på den nyopførte skøjtebane, hvor også du og hele familien kan leje et par skøjte og komme en tur på isen. Det vil også være muligt at komme på rundtur i parken, så man kan få et indtryk af de mange nye faciliteter.

 

Hvor og hvornår

Enghaveparken, Enghavevej, 1761 København V. Lørdag den 14. december. Arrangementet starter 12.30. Hvis man vil leje skøjter, koster det 50 kroner for voksne, og 35 kroner for børn.

Læs mere om begivenheden her.

 

Jul i Zoo – Hold jul sammen med dyrene i Zoo

Foto: Neel Andreasen\n\n
Foto: Neel Andreasen\n\n

Kom i rigtig julestemning, i selskabet med de mange dyr i Københavns Zoo. I år har Zoo gjort en ekstra indsats for at skabe julestemning, ved at hænge intet mindre end 400.000 julelys op! Der vil også være et væld af aktiviteter for hele familien.

I kan blandt andet komme ind og møde julemanden i julemandens hus. På lørdag, den 14. december, vil der også være julekoncert med Rosa fra Rouladegade, som skal synge julen ind i Zoo. Rensdyrene er selvfølgelig på tur rundt i Haven hver dag, og hvis du ikke når at møde dem ved Julemandens Hus, så kan du besøge dem i deres stald.

 

Hvor og hvornår

Zoologisk Have, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg. Lørdag den 14. december og søndag den 15. december, begge dage fra klokken 09.00 til klokken 20.00. Entre for voksne er på 195 kroner. For børn i alderen 3-11 koster entre 105 kroner.

Læs mere om begivenheden her.

 

24 Hemmeligheder – Oplev et anderledes juleteater

Foto: Julie Dufour og Charlotte Carstensen.
Foto: Julie Dufour og Charlotte Carstensen.

I samarbejde med teater ZeBU, har Kulturhuset Ama’r skabt Københavns største julekalender! 24 kunstnere, skuespillere og billedkunstnere har hver især været med til at skabe deres eget lille juleunivers. Dette univers skaber en virkelig julekalender, med 24 rum, som hele familien kan opleve.

 Her vil du og din familie kunne gå på opdagelse i hver af de 24 juleuniverser. I bestemmer helt selv tempoet, og skulle det blive for spændende undervejs, kan i sagtens tage en lille pause. Her vil i kunne snuppe et par æbleskiver eller spise en lille madpakke. 24 hemmeligheder er virkelig en juleoplevelse ud over det sædvanlige, og er en oplevelse for hele familien.

 

Hvor og hvornår

Teater ZeBU, Øresundsvej 4, 2300 København S. Lørdag den 14. december og søndag den 15. december, begge dage fra klokken 10 til klokken 16. Billetter koster fra 40-135 kroner.

Læs mere om begivenheden her.

 

Jul i Sagnlandet Lejre – Her er alt heldigvis ved det gamle

Foto: Sagnlandet Lejre
Foto: Sagnlandet Lejre

Nu kan hele familien komme ud og fejre julen, som man gjorde det i gamle dage. Sagnlandet i Lejre vil blive omdannet til et levende julelandskab fra 1800-tallet. Her vil i blandt andet kunne opleve juleværkstedet, hvor i kan lave bolsjer, tinsoldater, lys, ler eller små nisser.

I kan også komme over og besøge karlene i Huggehuset, der har travlt med at støbe tinsoldater. Hvis i er heldige får i også historien om den standhaftige tinsoldat og hans elskede danserinde. Skal i have lidt godt at lune jer på, kan i komme over i Smugkroen. Her bliver der serveret lun risengrød med en smørklat smør på toppen, og et krus med varm øl til familiens ældste. Så julen i Sagnlandet Lejre giver garanti for en hyggelig og traditionel jul.

 

Hvor og hvornår

Sagnlandet Lejre, Slangealléen 2, 4320 Lejre. Lørdag den 14. december og søndag den 15. december, begge dage fra klokken 11 til klokken 16. Entre hen over julen koster 25 kroner.

 

Den Blå Planet – Den Blå Planet bliver rød  

Foto: Den Blå Planet
Foto: Den Blå Planet

Der er sket noget magisk med Den Blå Planet hen over julen - den er blevet rød! Rundt omkring vil der være små snefnug, der rigtig giver en julet stemning. Rundt omkring vil der være små hammerhajer med julehuer, der gemmer sig rundt omkring på Den Blå Planet. Finder i dem alle sammen kan i deltage i deres julekonkurrence, hvor der bliver udloddet et årskort til Den Blå Planet.

Som noget nyt har den Blå Planet åbnet op for det tropiske rørbassin. Her kan i komme hen og røre ved tropiske arter, som rokker og hajer. Bliver det en tand for spændende, og sulten skal stilles, kan også komme ind på deres bistro. Her vil de servere deres juletallerken, hvor prikken over i’et selvfølgelig vil være en dejlig risalamande.

 

Hvor og hvornår

Den Blå Planet, Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup. Lørdag den 14. december og søndag den 15. december, begge dage fra klokken 10 til klokken 17. Entre for en voksen koster 170 kroner. For børn i alderen 3-11 koster entre 95 kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik