Overalt i Lorryland gemmer der sig et væld af lækre, spiselige urter, der bare venter på at blive fundet.
Planter som skvalderkål, mælkebøtter og brændenælder kan nemlig sagtens komme med på tallerkenen. Og så giver det en helt anderledes madglæde, når man finder sin egen mad i naturen.
Det er bare fedt, at man ikke skal gå ned i et supermarked og hente sin mad, og være lidt vild og lidt stenalderagtig.
Derfor har naturvejleder Mette Millner Raun inviteret TV 2 Lorry med på jagt efter ukrudts-urter i naturen, som nemt kan samles ind og laves til delikatesser som pesto eller urtedeller.
Spis dig mæt i ukrudt
Faktisk behøver man ikke at bevæge sig særligt langt væk hjemmefra for at finde spiselige planter. Udover skoven byder de fleste haver nemlig også på et væld af spiselige planter, og så er det faktisk lige nu, at mælkebøtter, skvalderkål, løgkarse og brændenælder er lækrest at spise.
- Her om foråret er de helt friske og bløde og lidt mildere i smagen, fortæller naturvejleder Mette Millner Raun.
I løbet af sommeren, kan de spiselige planters blade blive seje og voksagtige for bedre at kunne overleve varmen og solens stråler. Derfor er de lækrest, når de lige er vokset frem.
Det eneste, det kræver for at komme i gang med at høste spiselige planter i naturen, er en smule viden om, hvordan planterne ser ud. Og så er det en god idé at tage børnene med på plantejagten. Når børn samler deres egen mad i naturen, smager maden nemlig lige det bedre.
- Det kan også give børnene en anden form for madglæde, hvis de har været med ude at plukke maden, siger Mette Millner Raun.
Brændenælderne kendetegnes ved deres savtakkede blade med stikkende nåle og kan eksempelvis bruges i te eller brød og kan også erstatte spinat i retter. Når man bruger brændenælder, skal man huske at skolde dem i kogende vand, så man ikke stikker sig i munden, når man spiser dem.
Skvalderkål har spidse, savtakkede blade og kan bruges som grønt i de fleste retter. Løgkarse har i stedet hjerteformede blade med tydelige årer og en kraftig smag af løg. Mælkebøtters blade kan høstes, smager let bittert og kan erstatte rucola i de fleste retter.
Fuglegræs, som Mette Millner Raun også bruger i sin madlavning, er en lille urt, der vokser i små, sammenfiltrede kolonier med små, hvide blomster. Den smager lidt som ærter og kan findes næsten overalt i naturen.
Det er vigtigt at huske på, at der findes planter i naturen, som er giftige. Derfor skal man aldrig spise noget, man er i tvivl om er spiseligt. Man kan med fordel downloade appen Vild Mad, der kan hjælpe en med at identificere, hvad man har fundet eller besøge deres hjemmeside her.
Når man har samlet sine ukrudts-urter ind, er det kun fantasien, der sætter grænserne. De spiselige planter kan nemlig bruges i et utal af retter. Hvis du har lyst til at se, hvordan naturvejleder Mette Millner Raun brugte sine planter, så kan du se det i videoen i toppen af artiklen. Ellers kan du følge opskrifterne, som du kan finde nedenfor.
Opskrift: urtedeller og ukrudtspesto
Der er et utal af forskellige retter, som man kan lave med de planter, man kan finde i naturen. Her får du naturvejleder Mette Millner Rauns bud på, hvordan de spiselige planter nemt kan laves om til et lækkert, nemt og hurtigt måltid.
Urtedeller:
Ingredienser:
2 håndfulde mælkebøtteblade
2 håndfulde brændenælder
2 håndfulde skvalderkål
2 håndfulde fuglegræs
2 håndfulde løgkarse
et par æg
ca. 1 dl olie - smagsneutral f.eks. solsikkeolie eller raps
2-3 dl rasp
1 løg
Fremgangsmåde:
Hak alle urterne. Riv et løg. Bland hakkede urter og løg med 1 æg, 1 dl olie og 2-3 dl rasp. Vurdér konsistensen, "farsen" skal have nogenlunde samme konsistens som frikadellefars. Hvis den er for lind kan mere rasp eller flere urter tilføjes, er den for tør kan endnu et æg eller mere olie kommes i. Smag til med salt og peber.
Når farsen har den rigtigt konsistens, formes den til små frikadeller, der steges på en pande med olie (f.eks. olivenolie). Urtedellerne steges indtil de er sprøde og gennemvarme i ca. 15 minutter. De behøves ikke at blive gennemstegt, da de ikke indeholder kød.
Ukrudtspesto:
Ingredienser:
3 håndfulde urter (blanding afhænger af hvilken smag, man gerne vil have frem - vil man gerne have en pesto med kraftig smag af rucola, kan man f.eks. komme flere mælkebøtteblade i)
1 håndfuld hasselnødder (erstatter de klassiske pinjekerner)
Saften fra en halv citron
1-2 spiseskeer revet parmesanost
Olivenolie
Fremgangsmåde:
Urterne, nødderne, olie og ost enten hakkes meget fint eller blendes i en håndblender. Konsistensen justeres med olivenolie. Smag til med citronsaft. Smag til med salt og peber.
Servér og nyd sammen med friskbagt brød eller urtedeller.
Hvis du kunne tænke dig mere inspiration til retter, så kan du f.eks. finde dem på Vild mads' hjemmeside.
Spis træerne
Det er svært ikke at lægge mærke til de mange træer, der er begyndt at blomstre og springe ud. I disse dage begynder træerne nemlig for alvor at sætte løv på deres grene. Men faktisk har mange af træerne været langsommere til at komme i gang med løvsætningen end forrige år.
- Vi er faktisk fire uger bagud i forhold til sidste år. Der sprang mirabellerne ud i marts, men de er først sprunget ud for nylig, siger naturvejleder Mette Millner Raun.
Træernes løvsætning og forårets komme afhænger nemlig af, hvor kold og hård vinteren har været. I år var vinteren koldere end sidste år, og derfor har naturen været lidt langsommere til at vågne op. Men træernes sene løvsætning betyder faktisk, at man stadig kan nå at smage en anden af naturens delikatesser.
Bøgetræernes blade kan nemlig spises, når de er helt friske og nye. De er let syrlige og friske i smagen, og det gør dem oplagte til brug i f.eks. en salat.
- Bøgebladssalat med lidt æbler i tern, ristede nødder og en lækker vinaigrette, det kan altså smage virkelig godt, fortæller naturvejleder Mette Millner Raun.
En anden spiselig plante, som også er at finde de fleste steder i Lorrylands natur lige nu, er ramsløg. Hvis du har lyst til at læse mere om, hvordan man kan bruge den kraftige plante i sin madlavning, kan du gøre det her.
Hvis I kunne tænke jer at komme ud i naturen eller haven og samle jeres egen vilde mad, kan naturvejleder Mette Milner Raun kun anbefale det.
- Det er bare fedt, at man ikke skal gå ned i et supermarked og hente sin mad, og være lidt vild og lidt stenalderagtig, siger Mette Millner Raun.
