Oplev naturen: Sådan kan du fange fuglenes sang med en byg selv-optager

Et virvar af fuglestemmer fylder i disse dage byerne og skovene. Med en fugleoptager i hånden, bliver det nemmere at lære dem at kende.

Spids ører. 

Var det en rødhals eller en musvit, der sang?

Det kan være svært at høre forskel på fuglenes sang. Men foråret er en fantastisk mulighed for at opleve deres stemmer. Oplev naturen bringer her en guide til, hvordan du nemt laver din egen fugleoptager. Med den i hånden kan man faktisk lytte sig frem til de flygtige fugle og få en stor naturoplevelse for både børn og voksne.

quote Når man tager ud på fugletur, ved du ikke hvad du kommer til at se. Man kan sagtens se noget meget sjældent.

Thor Hjarsen, biolog, WWF Verdensnaturfonden

Derfor har WWF-biolog og fuglenørd Thor Hjarsen inviteret TV 2 Lorry med ud på en tur for at lytte efter fuglesang. For selvom fugle er fantastiske at se på, så kan de være svære at få øje på.

Lav din egen fugleoptager

Et kosteskaft, en plastikskål, en mikrofon og lidt håndflid – mere skal der faktisk ikke til for at kunne bygge sin egen fugleoptager. For selvom det kan lyde kompliceret og teknisk, er det ikke særligt svært at lave en optager til at fange fuglesang.

Fugleoptageren kan laves på mange måder, men det vigtigste er, at der er et håndtag at holde i og en plastikskål, som en mikrofon kan monteres inde i. Plastikskålen skrues fast på håndtaget og fungerer som en forstærker, eller parabol, der fanger fuglenes sang og fører den ind mod mikrofonen i midten. 

Ved at pege mikrofonen mod det sted fuglesangen kommer fra, forstærkes sangen, og dermed kan det være nemmere at høre og genkende individuelle fuglestemmer.

I Danmark er der omkring 400 fuglearter. Cirka halvdelen er trækfugle, mens resten er standfugle. De bliver vinteren over.
I Danmark er der omkring 400 fuglearter. Cirka halvdelen er trækfugle, mens resten er standfugle. De bliver vinteren over.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Mikrofonen behøver ikke at være dyr og kan findes i de fleste elektronikbutikker. Det er dog en fordel, hvis den kan sættes ind i indgangen på en telefon. På den måde kan telefonen bruges til at optage lyden, eksempelvis gennem diktafonfunktionen, der er på de fleste nye telefoner.

Hvis du har lyst til at se, hvordan Thor Hjarsen bygger sin fugleoptager, og om det lykkes at fange fuglestemmer, kan du se videoen i toppen af artiklen.

I videoen lytter Thor Hjarsen til sin mikrofons optagelser, imens han går rundt i naturen. For at kunne gøre ham kunsten efter, kræver det, at man har et par trådløse høretelefoner, da de fleste telefoner kun har en indgang til ét udstyr. 

Med trådløse høretelefoner, kan man både have mikrofonen og høretelefonerne tilsluttet på samme tid og dermed høre fuglesangen, imens den bliver optaget. Ellers kan man også optage fuglesangen først, og derefter lytte til den igennem telefonens højtalere.

Fuglemikrofonen fungerer lidt som kikkert til ørerne. Den forstærker lyden fra et lille område langt væk.
Fuglemikrofonen fungerer lidt som kikkert til ørerne. Den forstærker lyden fra et lille område langt væk.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Når man først har fået ordnet teknikken, er det bare at komme ud i naturen eller haven og pege fugleoptageren i retning af de sangstemmer, man hører. Og vil man have fuglesang for alle pengene, så er det en god idé at stå tidligt op. Når solen står op, synger fuglene nemlig mest til.

Fugletræk - en storm i Nordtyskland holder rovfuglene væk

Selvom man i gamle dage havde svært ved at forstå, hvor fuglene blev af i løbet af vinteren, og nogle sågar troede, at for eksempel svalerne overvintrede i mudderet på bunden af søerne, så ved de fleste i dag, at fugle rykker sig med sæsonerne. 


Mange af de fugle, hvis fuglesang vi nyder hvert forår og hver sommer, er nemlig kommet langvejs fra, nogle helt fra Afrika, og vender næbbet sydpå igen, når det bliver køligere i Lorryland – nemlig de såkaldte trækfugle. 


Men udover sæsonerne har vind og vejr faktisk en overraskende stor indflydelse på fuglenes trækmønster. Noget, der betyder, at ornitologer og fugleentusiaster følger godt med i vejrudsigten.


En vind fra sydøst og godt vejr betyder nemlig, at sjældne fugle fra Sydøsteuropa kan lægge vejen forbi Danmark, mens vestenvinde kan blæse spændende atlanterhavsfugle ind over landet.


Dårligt vejr har også en stor betydning for fugle. Når det er dårligt vejr nordpå, er det nemlig ikke ukendt, at musvåger kan samle sig i de nordsjællandske skove, imens de venter på, at det klarer op, og de kan krydse Øresund for at komme op til de svenske skove. Og dårligt vejr i Tyskland kan også betyde en prop i fulgetrækket så mange rovfugle venter med at drage nordpå.


For de mindre fugle kan dårligt vejr resultere i et såkaldt ”fuglefald”. Hvis vejret bliver dårligt nok, imens de mindre fugle trækker ind over landet, vælger de ofte at søge ly på jorden, i skove og haver. Næste dag kan morgenmennesker være heldige at nyde synet af en usædvanligt stor mængde småfugle, der samler kræfter til deres videre færd. 


Natteravne bliver heller ikke snydt for fugletræk. For selvom det kan være svært at se fugle trække ind over himlen om natten, så kan man høre dem. Og kender man deres stemmer, kan man eksempelvis høre ænder, drosler og vadefugle slå et smut forbi.

Lær at fuglenes stemmer at kende

Hvis man aldrig har øvet sig i at kende fuglestemmer, kan det være en lidt overvældende opgave at skelne imellem de mange fugle, der synger med, når foråret kommer. Men der er alt mulig grund til at lære deres stemmer at kende. For selvom man ikke altid kan se fugle, kan man for det meste høre dem.

- Når man kan de her fuglestemmer, så behøver man ikke se fuglene for at vide, hvilke fugle der er. Pludselig får man en viden om alt det, der sker omkring én, fortæller Thor Hjarsen.

Her fandt Morten Raarup og Thor Hjarsen frem til en stor flagspætte ved at lytte efter dens hakken i træet. Om sommeren lever den af larver, som den finder ved at hakke i træer. En flagspætte hakker op mod 50 millioner gange i sin levetid.
Her fandt Morten Raarup og Thor Hjarsen frem til en stor flagspætte ved at lytte efter dens hakken i træet. Om sommeren lever den af larver, som den finder ved at hakke i træer. En flagspætte hakker op mod 50 millioner gange i sin levetid.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Og har man en lille ornitolog gemt i maven og modet på at lære fuglenes navne og stemmer at kende, så har WWF-biolog Thor Hjarsen et par gode råd til, hvordan man kommer i gang.

Man kan starte med at kigge på de fugle, der er i ens have eller kvarter og prøve at sætte navn på dem eksempelvis med en fuglebog eller en af de mange apps, der er dedikerede til fuglekigning. Dansk Ornitologisk Forening råder over en stor database over mange danske fugles sang, som man frit kan benytte her. Ellers findes appen "Birdnet" også, hvis database har fuglesang fra hele verden, og som også kan identificere fugle ud fra lydfiler, man har optaget.

Fuglenes sang rummer mange fortællinger. Hør her WWF-biolog Thor Hjarsen fortælle om en helt speciel stær, der skabte ravage på en jysk banegård:

Der er mere til fuglesang end ved første øjekast. F.eks. kan fugle have dialekter, eller samle melodier op, som de har svært ved at lægge fra sig, når de kommer hjem.

Når man først er blevet skarp til gråspurve, solsorter og musvitter, kan man tage skridtet videre og tage på offentlige ture med fuglekiggere - Dansk Ornitologisk Forening udbyder flere her

Andre mere garvede fugleentusiaster er nemlig ofte glade for at dele ud af deres viden, og kan hjælpe med at lære de små forskelle i sangstemmerne at kende. For selvom mange fugle ser forskellige ud, er der også mange arter, som eksempelvis løvsangeren og gransangeren, som man nærmest kun kan kende forskel på gennem deres sang. 

Fuglekigning kommer dog også med en advarsel. Det kan nemlig hurtigt blive en passion, der forstyrrer arbejdslivet. I hvert fald for WWF-biolog Thor Hjarsen.

- Nogle gange, når vinden står i øst, og det er godt vejr, så kan jeg godt have svært ved at sidde indenfor på mit kontor. Min hjerne råber: "du skal ud og kigge på fugle", siger Thor Hjarsen.

Og bliver man først bidt af en gal ornitolog, kan man eksempelvis sigte efter at komme med i 'Klub 300' - en klub af danske fugleentusiaster, der har set mere end 300 ud af de 400 forskellige fuglearter, der er i Danmark. For Thor Hjarsen handler fuglekigning dog ikke om konkurrencer, men især om nye oplevelser i naturen.

- Når man tager ud på fugletur, ved du ikke, hvad du kommer til at se. Man kan sagtens se noget meget sjældent, så har man fået en spændende og interessant oplevelse i naturen, siger Thor Hjarsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik