Det er i dag et vejr - et solskinsvejr!
O, søde vår, så er du atter nær!
Ja, I marts måned begynder foråret for alvor at melde sit indpas. Fuglene synger på livet løs, og de første, spæde blomster begynder at skyde frem i forårssolen. Og vi mennesker - vi begynder at glemme vinterens lange nætter.
Hvis man endnu ikke helt kan ryste vinteren af sig, så er der god mulighed for at komme i forårshumør ved at tage ud og plante forårsbebudere som krokus eller vintergækker.
I denne uge er vi nemlig taget i haven med Jacob Bredsdorff Frederiksen, der er WWF-biolog, for at se, hvordan man kan byde foråret velkommen i sin have med fine forårsblomster.
Det er hverken svært eller tidskrævende at plante forårsblomster i haven. Det kræver blot, at man anskaffer sig nogle planteløg for eksempel til vintergækker eller krokus. Derefter er det bare at finde planteskovlen frem og vælge, hvor blomsterne skal stå og pynte.
Selvom man normalt anbefaler at plante blomsterløg i efteråret, er det stadig muligt at plante løgene i det tidlige forår. Det kræver blot, at de bliver plantet i muldjord, der ikke er for våd og i en dybde af cirka 2-3 gange af løgets højde.
I videoen planter Jacob Bredsdorff Frederiksen sine blomster sådan, at de staver et ord. Hvis I har lyst til at se, hvilket ord han planter, og hvordan han bærer sig ad, når blomsterne skal plantes, kan I se det i videoen i toppen af artiklen.
Selvom det hverken kræver grønne fingre eller ekspertviden at plante blomsterløg, så har Jacob Bredsdorff Frederiksen alligevel et par gode råd til, hvordan man bedst sikrer sig, at blomsterne skyder frem.
Når man opbevarer sine blomsterløg, er det en god idé, at de ligger et sted, der er køligt, tørt og mørkt. Sådan holder de sig nemlig længere.
Derudover er det vigtigt, at man ikke vander blomsterløgene for meget, når man først har plantet dem. Hvis løgene får for meget vand, kan de nemlig rådne. Og så har de faktisk ikke brug for særligt meget vand.
Planter som vintergækken har nemlig en "superevne".
Vintergækken er en "super sej" plante ifølge Jacob Bredsdorff Frederiksen. I videoen nedenfor kan du høre ham fortælle mere om, hvordan vintergækken gang på gang kan trodse sne, is og manglende sol i det tidlige forår.
Imodsætning til andre planter skyr vintergækken ikke sne eller kulde - og så har den heller ikke brug for særligt meget solskin. Vintergækken har nemlig en hemmelig hjælper - sit løg.
Løget er vintergækkens "madpakke", som den får energi fra, indtil den kan bryde gennem sneen og få energi fra solen. Når planten først har foldet sine blade ud, så "genoplader" den løget gennem solens energi. Sådan kan vintergækken igen skyde til næste forår.
Vintergækkens hemmeligheder
Blomsterløg er ikke det eneste, der gemmer sig under vintergækken. Den gemmer nemlig også på hemmeligheder.
For selvom vintergækken for mange er en trofast ven i det danske forår, så er blomsten slet ikke dansk. Den kom i stedet til landet med nonner og munke i 1400-tallet, der tog den med fra Sydeuropa.
Vintergækkens eksotiske oprindelse er også en del af forklaring på, hvorfor den stikker hovedet frem så længe før andre blomster.
I Sydeuropa forlader vinteren og kulden landet før den gør det i norden. Dermed kan de sydeuropæiske planter og blomster altså også byde foråret velkommen tidligere.
4 sikre tegn på at foråret er på vej
Det kan være svært at vente på, at vinter skal blive til forår, når vi nærmer os marts og april.
Men når vintervinden giver problemer på cykelstien eller gør næsen kold, så kan man trøste sig ved at lede efter disse tegn på, at foråret er på vej.
Brændenælden vender tilbage
Et sikkert tegn på forår er måske ikke så kærkomment endda. Når vinteren begynder at trække sig tilbage, så titter brændenælden snart frem. Og selvom man selvfølgelig kan varme sig på deres brændende stik, så kan man f.eks. også bruge dem i madlavningen, som ingrediens i f.eks. brændenældepesto eller i en suppe.
Muldvarpene graver
Selvom muldvarpen måske ikke er haveejerens yndlingsgæst, så er de skud, som de laver, når de kommer op til overfladen, et sikkert tegn på forår. Det kan dog godt være, at hullerne er det eneste, man kommer til at se af de så gravere. Muldvarpene jager nemlig om natten, når den leder efter biller og snegle. I muldvarpenes yngleperioder laver hannerne især underjordiske gange, der er meget tæt på jordoverfladen.
Bier og insekter
I det tidlige forår kan man godt være heldig at se de første bier teste vingerne efter et lang vinterhi. Når solen skinner og varmen naturen op, så letter bierne nemlig på jagt efter pollen.
Også mange andre insekter vågner, når frosten forsvinder og solen titter frem. Tusindben, bænkebidere, biller, skolopendre og mange andre får græsset til at krible af liv på de varme dage. De har også ligget i hi i løbet af vinteren, og nogle af insekterne har mekanismer i deres krop, der gør, at de kan overleve helt op -25 graders frost.
Lærkesang og fuglekor
I løbet af foråret begynder lærkehannerne at synge udover sit territorie med deres karakteristiske sang. De andre fugle som musvitter og blåmejser synger også for at markere deres områder og for at finde mager.
Med dagene bliver fuglekoret højere, når trækfuglene vender tilbage fra deres vinterophold sydpå. Og går man rundt i nærheden af træer, kan man være heldig at høre en spætte spille op ved at hamre sit næb ind i træstammen i en søgen efter føde eller mager.
Udover at være hemmelighedsfuld, så er vintergækken faktisk også en drillepind. I gamle dage kaldte man den nemlig ikke for vintergæk, men sommergæk.
Gæk er et gammelt dansk ord, der betyder "at drille" eller "snyde". Og snyde det gør vintergækken altså. Ved at spire før mange andre blomster "snød" vintergækken nemlig folk til at tro, at foråret og sommeren nu var på vej.
Tidlige blomster hjælper naturen
Udover at være både hårdfør og hemmelighedsfuld så er vintergækken faktisk også ret selvkørende. Den har f.eks. ikke nødvendigvis brug for insekter for at blive bestøvet.
Men selvom vintergækken ikke har brug for hjælp til at sprede sig i landskabet, så hjælper de tidlige blomster som vintergækken naturen med at vågne.
Men vil man gerne hjælpe naturen, er det ikke helt nok at holde sig til én slags blomst.
Ifølge Jacob Bredsdorff Frederiksen er det utroligt vigtigt for naturen, at der er så mange forskellige blomster som muligt i ens have. Det øger nemlig bio-diversiteten - noget som hjælper både insekter og også havens fugle.
- Det hjælper naturen, når man planter mange forskellige planter. Forskellige insekter har nemlig brug for forskellige planter. Og så er det også bare dejligt med så mange slags blomster og planter i haven, siger Jacob Bredsdorff Frederiksen.
Så kunne I godt tænke jer at gøre haven klar til foråret med nogle fine blomsterløg og samtidig give naturen en hjælpende hånd, så er der ikke andet for end at gribe en skovl og plante løs!
Rigtig god weekend!